Friis Arne PetersenTidligere ambassadør stopper hos Rud Pedersen efter et år
Den erfarne diplomat Friis Arne Petersen stopper som partner hos Rud Pedersen.
Det bekræfter Morten Rud Pedersen i en mail til Altinget.
Friis Arne Petersen var ambassadør i Tyskland fra 2015, indtil han i september 2020 vendte tilbage til Danmark for at blive partner og public affairs-direktør hos Rud Pedersen.
Det er nu slut efter et års tid hos public affairs-bureauet. Men af virksomhedsregisteret fremgår det, at den tidligere direktør i Udenrigsministeriet har kastet sig over en helt ny branche.
Friis Arne Petersen står angivet som medejer af virksomheden Scandinavian Trap & Skeet ApS, som blandt andet sælger lerduekastere og biologisk nedbrydeligt lerduer.
Virksomheden blev stiftet i april, har adresse på Sankt Peders Stræde i indre København og har Friis Arne Petersen som administrerende direktør.
Altinget har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Friis Arne Petersen om, hvorfor han stopper hos Rud Pedersen.
Friis Arne Petersen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og var direktør i Udenrigsministeriet i 1997-2005, inden han begyndte sin ambassadørkarriere i Washington. I 2010 blev han dansk ambassadør i Kina, inden han fem år senere kom til Berlin.
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Grønnegård: Politiske studehandler om ministerier koster effektivitet
- Nyvalgt M-politiker går i rette med Mads Stranges retorik om offentligt ansatte: Frygt og pisk er ikke løsningen






























