Michael Jacobsen
Hanne JacobsenTidligere direktør i FH bliver topchef i tandlægernes fagforening

Foto: Pressefoto/ATO
Michael Jacobsen er ny topchef i Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), der er fagforening for omkring 1.200 tandlæger.
Det oplyser ATO i en pressemeddelelse til Altinget.
”Jeg ser frem til at bidrage til, at ATO's politiske ledelse kan styrke sin indflydelse på tandplejens rammevilkår. Jeg vil arbejde for at sikre foreningens position, fremme faglig udvikling og høj medlemstilfredshed," udtaler den nye direktør.
Michael Jacobsen er tidligere direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Han blev dog suspenderet under den såkaldte Lizette Risgaard-sag for at undgå inhabilitet i undersøgelsen af formandens adfærd. Jacobsen var ikke selv anklaget for krænkende adfærd, men fratrådte efter aftale senere sin stilling.
Før sin tid i Fagbevægelsens Hovedorganisation har Michael Jacobsen blandt andet været sekretariatschef i Akademikernes A-kasse og ledelseskonsulent i LO. Han har samlet set over 25 års erfaring indenfor fagbevægelsen.
"Vi er meget glade for at kunne byde Michael velkommen i ATO. Med sine mange kompetencer og kvalifikationer samt dybe og lange interesse for og arbejde i faglige organisationer vil Michael kunne bidrage til ATO’s fortsatte udvikling. Jeg glæder mig til samarbejdet," udtaler formand Hanne Jacobsen.
Michael Jacobsen er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Han tiltræder sin nye stilling mandag 1. januar 2024.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik






































