Debat

Tidligere kommunaldirektør: Husk udviklingsprojekterne efter corona

DEBAT: Selvom det er nærliggende skal offentlige ledere ikke kun fokusere på drift efter corona. Udviklingsprojekter er vigtige, for de ruster os til fremtidens problemer, skriver Kenneth Kristensen. 

I en coronatid med ekstra fokus på driften og udgifterne kan en pragmatisk tilgang være at skifte balancen lidt fra de store udviklingsprojekter og over mod de små mikro-innovationer, skriver Kenneth Kristensen. Foto: Mikal Schlosser. 
I en coronatid med ekstra fokus på driften og udgifterne kan en pragmatisk tilgang være at skifte balancen lidt fra de store udviklingsprojekter og over mod de små mikro-innovationer, skriver Kenneth Kristensen. Foto: Mikal Schlosser.  Foto: Privat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Kristensen
Direktør i Reel Udvikling og tidligere kommunaldirektør i Dragør Kommune

Coronakrisen var uventet. Måske havde enkelte specialister på Statens Seruminstitut forudset, at det kunne ske, men de fleste af os andre var helt og aldeles uforberedte.

Som i al god førstehjælp handler punkt et om at standse ulykken. Vi skruede tunnelsynet på, ignorerede alle ikke-akutte opgaver og fik standset ulykken. Godt gået, Danmark!

Den akutte fase er ved at være slut, og vi er ved at genåbne samfundet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Det betyder også, at udskudte opgaver begynder at trænge sig på. Det drejer sig naturligvis om udskudte driftsopgaver som byggesagsbehandlinger, men i høj grad også om udviklingsopgaver, der skal sikre den offentlige service på mellemlang og lang sigt.

Her kan man for eksempel nævne den digitale dagsorden og uddannelse af tilstrækkeligt mange medarbejdere på ældreområdet.

Hvis vi alene fokuserer på de problemer, som ligger lige foran os, så taber vi retningen, og vi vil ikke være rustet til at møde fremtidens problemer.

Kenneth Kristensen , Direktør i Reel Udvikling og tidligere kommunaldirektør i Dragør Kommune

Ikke kun fokus på drift 
Langt de fleste offentlige organisationer var i forvejen presset i bund økonomisk. Coronakrisen har krævet sit, så økonomien er ikke blevet bedre, og når organisationen fattes penge, så vil intet være lettere end at lukke udviklingsprojekter og fjerne midlerne til kompetenceudvikling.

Det er en kortsigtet strategi, da det er udviklingsprojekterne og medarbejderne, som skal ruste os til morgendagens problemer.

Paradoksalt nok er en anden barriere for udvikling, at mange offentlige ledere er dybt ansvarlige fiksereLederne er dygtige til, og finder mening i, at løse konkrete problemer for borgere og patienter, der overfor både politikere og medarbejdere, kræver og værdsætter indsatsen nu og her. Derfor er der også fra politikere og ledere et stærkt træk i retning af 'driften først'.

Ansvarlige ledere er en helt fantastisk kompetence at have til rådighed, især i en akutfase, hvor nye behov opstår og skal løses på daglig basis.

Også i de næste faser af coronakrisen vil der være alt rigeligt med driftsproblemer at fikse. Men hvis vi alene fokuserer på de problemer, som ligger lige foran os, så taber vi retningen, og vi vil ikke være rustet til at møde fremtidens problemer.

Samtidig er der sjældent samme politiske point at hente hos vælgerne, hvis man vælger at prioritere usikre udviklingsprojekter fremfor sikker service, der batter her og nu. Derfor kan politikeres risikoappetit være lav, og tidshorisonten strækker sig måske kun til næste valg.

Læs også

Ny balance efter corona 
Private virksomheder kender betydningen af at investere i den langsigtede udvikling, bare spørg i Novo Nordisk. Det kan naturligvis ikke sammenlignes med offentlige organisationer, der er store driftsmaskiner uden direkte konkurrenter, som kan sende dem ud af markedet.

Netop derfor kan det også være vanskeligt at prioritere udviklingen i de offentlige organisationer.

I sidste ende er det topledelsens opgave at prioritere tid og ressourcer til udvikling. Det er også topledelsens opgave at sætte retning, følge op og tage ansvar for fejl i udviklingsprojekter. Alle dele kræver mod og beslutsomhed, når trækket fra driften er stærkt, og risikoen for fejlinvesteringer er tilstede.

I en coronatid med ekstra fokus på driften og udgifterne kan en pragmatisk tilgang være at skifte balancen lidt fra de store udviklingsprojekter og over mod de små mikro-innovationer. Det vil sige småprojekter, hvor institutionsledere og medarbejdere opfordres og inspireres til at eksperimentere med og kopiere andres succeser.

Når støvet har lagt sig 
Mikro-innovationer kan være en ny måde at indrette vagtplanen, at udnytte nye funktioner i eksisterende IT-systemer eller bare at ringe og vidensdele med en kollega i en anden offentlig organisation.

Denne tilgang har en meget lav risiko, koster stort set ikke tid og penge og har yderligere den fordel, at det er ledere og medarbejdere selv, som vælger fokus og metode.

Dermed er dilemmaet mellem at prioritere drift og udvikling stærkt formindsket, og frontmedarbejdernes opbakning er godt på vej.

Mikro-innovation kan fastholde udvikling på dagsordenen i en periode, hvor driften ellers fylder det meste. Men mikro-innovation er naturligvis ikke svaret på de store udfordringer og den langsigtede udvikling inden for eksempelvis klima eller en anstrengt økonomi.

Efter devisen ”store mål, små skridt” er det dog en glimrende tilgang at lade mikro-innovationer levere piloterfaringer, hvoraf de mest succesfulde skaleres til større udviklingsprojekter, når støvet har lagt sig. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion