Forsker: Rimer nærhedsreform på statsligt tilsyn i børnehaver?

DEBAT: Det kan skade medarbejderenes tillid til ledelsen, hvis regeringen fjerner det kommunale tilsyn med daginstitutionerne til fordel for et statsligt, skriver Tina Øllgaard Bentzen. 

Af Tina Øllgaard Bentzen
Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitetscenter. Forsker i tillidsbaseret ledelse i offentlige institutioner. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har indkaldt KL til forhandlinger om at erstatte de nuværende kommunale pædagogisk tilsyn med et statsligt tilsyn.

Forslaget kommer i kølvandet på en række kritisable enkeltsager i daginstitutioner. Billeder af grædende børn, der bliver ignoreret af inkompetente eller ligefrem kyniske pædagoger har skabt sprækker i tilliden til daginstitutionerne.

Og det rejser spørgsmål om, hvorvidt der ikke brug for en central enhed som neutralt, ensrettet og uafhængigt af lokale magtspil kan gennemføre tilsynet og dermed sikre bedre kontrol med institutionerne. 

Hvor appellerende en centralisering af tilsynsfunktionen end kan fremstå, så indeholder en sådan løsning dog også alvorlige risici.

Ikke kun institutioner med problemer 
En klassiker er, at forsøget på at genopbygge borgernes tillid til daginstitutioner kommer til at ske på bekostning af medarbejdernes tillid.

Her er der ikke kun tale om de få medarbejdere på institutioner med problemer, men også de mange pædagoger og medhjælpere, som hver dag løfter deres opgaver med dygtighed og ansvarlighed.

Borgernes tillid til den offentlige sektor er selvfølgelig helt afgørende. Men det er tilliden til medarbejderne faktisk også. Tillid skaber både bedre kvalitet i opgaveløsningen, bedre effektivitet og mere motiverede medarbejdere.

Når tilliden er lav stiger transaktionsomkostningerne, og fleksibiliteten til at arbejde innovativt falder. Derfor er det heller ikke overraskende, at tillid spiller en central rolle i den kommende nærhedsreform.

Selvom vi endnu venter spændt på reformen, står det klart, at mere tillid til kommunerne og de offentlige ansatte er en central ambition. Det store spørgsmål er derfor om centralisering af tilsyn rimer på tillid?

Kontrol skal ikke bruges til at udskamme
Tillid og kontrol fremstilles ofte som modsætninger i debatten, hvilket giver det indtryk, at hvis kontrollen stiger så falder tilliden.

Men heldigvis er tingene ikke er helt så enkle. Tillid og kontrol behøver faktisk ikke at være modsætninger. Det helt afgørende er, at kontrollen opleves som meningfuld hos dem, der udsættes for den.

Tillid og kontrol rimer for eksmpel oftere, når styringsrelationen er nær og uformel. Det samme gælder, når kontrollen bruges som afsæt for læring og ikke udskamning.

Kontrol opleves også mere meningsfuld, når den er skræddersyet efter lokale forhold, og når medarbejderne er involveret i hvordan kontrollen designes og implementeres.

Medarbejder som partner i processen
I Roskilde Kommune har man på dagtilbudsområdet udviklet et nyt tilsyn ud fra metoden 'samskabt styring', som netop har som ambition at udvikle kontrol, der ikke tackler tilliden i organisationen.

Gennem tidlig og gennemgribende inddragelse af alle aktører, der har aktier i styringen, har man nu udviklet en ny tilsynsmodel.

Tilsynet foregår nu uanmeldt og involverer observationer både blandt medarbejdere, ledere og en ekstern aktør. Selvom tilsynet på flere måder er skrappere end det gamle, opleves det som mere motiverende, fordi det understøtter den faglige kvalitet.

Det nyudviklede tilsyn i Roskilde demonstrerer, hvordan den lokale autonomi til at designe tilsynet kan skabe mere meningsfuld kontrol.

Eksemplet viser også, at tætte tillidsrelationer og et nært samarbejde imellem tilsynskonsulenter og lokale institutioner er afgørende for, at tilsynet styrker faglig læring og ikke bare fungerer som gabestok.

Hold tungen lige i munden 
En udfordring med en statslig centralisering af tilsynet med dagsinstitutioner er, at styringsrelationen bliver fjernere og magtdistancen bliver større.

En centralisering indsnævrer også mulighederne for at inddrage medarbejdere i udformningen af tilsynet, ligesom en ensrettet model kan gøre det svært at skræddersy tilsynet til lokale behov.

Hvis medarbejderne oplever tilsynet som udtryk for mistillid er risikoen også, at tilsynet ikke styrker den faglige læring i organisationen. Der er altså en række potentielle faldgruber som en eventuel statsliggørelse af tilsynet skal være opmærksom på.

Politisk er det helt legitimt at sikre god kontrol med de offentlige institutioner.

Men i den proces bør der være blik for tilliden på både ydersiden og indersiden af den offentlige organisation.

Uanset om tilsynet fastholdes i det kommunale, eller om det rykker over til staten, er der brug for at holde tungen lige i munden, så genopbygningen af borgernes tillid ikke ender med at undergrave medarbejdernes tillid.

Forrige artikel Tidligere KL-direktør: Regeringens nærhedsreform kræver partnerskaber Tidligere KL-direktør: Regeringens nærhedsreform kræver partnerskaber Næste artikel Forsker: Tilliden til myndigheder stiger, selvom kontrollen stiger Forsker: Tilliden til myndigheder stiger, selvom kontrollen stiger
Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

KØF: Formanden for Det Økonomiske Råd, professor Carl-Johan Dalgaard, forventer ikke, at en kommende velfærdslov vil gøre nogen større forskel for udviklingen af de offentlige udgifter. Men detaljerne kan få konsekvenser lokalt.