Morten E. G. J. Brautsch
Lars Løkke RasmussenUdenrigsministeriet ansætter endnu en særlig rådgiver

Udenrigsministeriet ansætter Morten E. G. Jørgensen som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriet, og skal i samarbejde med særlig rådgiver Karen Clement bistå ministeren i det regeringspolitiske arbejde.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Jeg glæder mig til at få Morten med på holdet. Med sin store indsigt i det politiske arbejde fra flere ministerier er han den helt rette til at være med til at sikre, at regeringens politiske ønsker og prioriteter føres ud i livet," siger Lars Løkke Rasmussen.
På Twitter skriver Morten E. G. Jørgensen, at han har fulgt regeringsdannelsen fra sidelinjen med stor interesse.
"Nu får jeg en unik mulighed for at komme helt ind i kernen af regeringsarbejdet og gøre mit for, at projektet bliver en succes, og regeringens ønsker og prioriterer føres ud i livet. Det bliver både vildt svært og vildt spændende, og jeg glæder mig meget til at tage fat," skriver han i twitteropslaget.
Morten E. G. Jørgensen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har tidligere været generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, særlig rådgiver i Forsvarsministeriet og juridisk specialattaché i Udenrigsministeriet. Han tiltræder stillingen 6. februar.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”


























