Ulrik Federspiel advarer mod et for svagt diplomati i den nok “største forandring siden 2. Verdenskrig”

Det internationale system er i opbrud, og det kan blive den største opgave for den nuværende generation af politikere og diplomater at navigere i, lyder det fra tidligere topembedsmand Ulrik Federspiel. Men han er stærkt bekymret for, om dansk diplomati er tilstrækkelig rustet til opgaven.

“Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk.” Sådan lyder det fra Ulrik Federspiel, forhenværende direktør for Udenrigsministeriet og departementschef i Statsministeriet, når han ser på de store opgaver, som dansk diplomati står overfor.
“Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk.” Sådan lyder det fra Ulrik Federspiel, forhenværende direktør for Udenrigsministeriet og departementschef i Statsministeriet, når han ser på de store opgaver, som dansk diplomati står overfor.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Han var Danmarks ambassadør i USA, da fly bragede ind i World Trade Center og Pentagon.

Og han var direktør for Udenrigsministeriet, da 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed medførte angreb mod flere danske ambassader.

Alligevel står nutidens diplomater overfor en helt særlig opgave, siger Ulrik Federspiel, der i knap 40 år har tjent Danmark som højtrangeret embedsmand og diplomat.

“Vi er vel lige nu vidne til den største forandring siden 2. Verdenskrig i det internationale system. Vi ved ikke, hvor det forandrer sig hen, og jeg vil mene, at vi står overfor noget større, end jeg nogensinde har oplevet,” siger han.

Med Ruslands invasion i Ukraine. Stormagtsrivalisering mellem især Kina og USA. Og med flere lande i både Asien, Afrika og Latinamerika, “som begynder at røre på sig”.

Det kan virke lidt skræmmende, men også enormt interessant ud fra en diplomatisk faglighed, påpeger Ulrik Federspiel.

“Det er som et kæmpe puslespil, der er blevet kastet op i luften, og så skal det på en eller anden måde falde på plads. Det er vel den største opgave for den nuværende generation af politikere og diplomater at følge med i - og måske bidrage til, hvordan de brikker falder på plads.”

Men han er bekymret for, om Danmark og dansk diplomati er tilstrækkelig rustet til den opgave, vi som nation står overfor.

For er de danske ambassader for få, bemandingen for lav og analysekraften tilstrækkelig? 

“Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk.”

Bemanding på ambassader

Ulrik Federspiel sidder med korslagte ben i sin bløde lænestol i haven og fortæller. Men for en 80-årig mand bruger han ikke meget tid her. For Ulrik Federspiel lever langtfra en sædvanlig pensionisttilværelse.

Han er formand for Dansk Udenrigspolitisk Selskab, om kort tid skal han til USA i sin egenskab af seniorrådgiver i firmaet Haldor Topsøe, og en rejse til Ukraine som formand for ngo’en Cross Cultures blev for nylig kun aflyst på grund af vanskelige rejsebetingelser. 

Og igennem hans karriere er han en mand, som om nogen er trænet til at læse det geopolitiske spil og forstå, hvad det kræver af danske diplomater. 

Vi skal passe meget på, at vi ikke kommer bagud i det danske diplomati og kommer haltende, som vi sådan set gjorde efter 2. Verdenskrig.

Ulrik Federspiel
Tidligere departementschef i Statsministeriet og direktør for Udenrigsministeriet

“Vi er i en ny verdensorden, hvor nogen prøver at bevare den, som den er, mens andre prøver at ændre den. Det skaber et enormt kompliceret spil med alliancer på kryds og tværs, hvor det er vigtigt at have et klart indblik i, hvad der foregår, så man forstår, hvem man skal lave alliancer med, og hvem der forsøger at påvirke os i en for Danmark ugunstig retning,” siger Ulrik Federspiel.

Men det kræver tilstrækkeligt med ambassadefolk verden over til at indhente og analysere informationer i de enkelte lande til at placere sig rigtigt i det spil.

“Man kan ikke alene sidde og lave de her analyser på Asiatisk Plads eller ved ministermøder i Nato og EU. Man er nødt til at skulle et spadestik dybere for at finde ud af, hvad der egentlig foregår,” siger han og tilføjer senere: 

“Vi skal passe meget på, at vi ikke kommer bagud i det danske diplomati og kommer haltende, som vi sådan set gjorde efter 2. Verdenskrig, hvor der var meget få informationer fra de danske ambassader på grund af en enorm arbejdsbyrde på de enkelte ambassadører og for få ambassader.” 

Læs også

Mødet med Henry Kissinger

Ulrik Federspiel mindes et af hans mange møder med den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger på “et lille beskedent” kontor i New York. 

Fakta

Blå bog: Ulrik Federspiel

Født 22. april 1943 i Hørsholm 

Uddannelse:

- Student fra Rungsted Statsskole, 1962 
- Værnepligtig i Søværnet på Grønland, 1962-63 
- Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, 1970 
- Master of Arts, International relations, University of Pennsylvania, USA, 1971 

Karriere i nedslag

- Sekretær i Udenrigsministeriet, 1971-74 
- Forskningsstipendiat ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1974-76 
- Fuldmægtig i Udenrigsministeriet, 1976-77 
- 1. ambassadesekretær ved ambassaden i London, 1977-1981 
- Sekretær for Udenrigsministeriets direktør, 1981-84 
- Ministerråd samt souschef ved ambassaden i Washington D.C., 1984-89 
- Sekretariatschef for Udenrigskommissionen af 1989, 1989-91 
- Direktør for Udenrigsministeriet, 1991-93 
- Departementschef i Statsministeriet, statsrådssekretær, 1993-97 
- Ambassadør i Irland, 1997-2000 
- Ambassadør i USA, 2000-05 
- Direktør for Udenrigsministeriet, 2005-09 
- Koncerndirektør i Haldor Topsøe, 2009-17 
- Seniorrådgiver til ledelsen i Haldor Topsøe, 2017- 
- Formand for Dansk Udenrigspolitisk Selskab, 2019- 
- Formand for bestyrelsen for Cross Culture Project Association, 2019- 

Straks Ulrik Federspiel trådte ind ad døren, udbasunerede Henrik Kissinger: Har De et vigtigt budskab fra deres regering?

Det måtte Ulrik Federspiel svare nej til.

“Nå, men hvorfor mødes vi så,” husker han modsvaret fra Henry Kissinger, inden udenrigsministeren slog “en kæmpe latter op” og inviterede indenfor. 

“Men hans pointe var sådan set, at budskaberne er det vigtige. Vi kommer her og giver hinanden budskaber, som vi så må agere på. Men hvis du ikke har nogen, der indfanger budskaberne rundt omkring i verden, så går de tabt for os, og så risikerer vi, at verdensudviklingen og den nye verdensorden går hen over hovedet på os.”

Han ser derfor også et stort behov for at styrke Udenrigsministeriet.

Han var selv direktør for ministeriet i en årrække, hvor der blev skåret ned. Men så ramte Muhammed-krisen.

“Her indså regeringen, at vi havde været for tyndt besat, ikke mindst i de arabiske og mellemøstlige lande. At vi jo faktisk ikke i tide havde opfanget, hvad der var ved at ske. Og det førte til, at regeringen senere oprettede flere nye repræsentationer.”

Men siden dengang er sparekniven flittigt blevet brugt.

Og Ulrik Federspiel husker tilbage på en tale, han for nogle år siden holdt på Aarhus Universitet.

“Jeg spurgte, om der virkelig skal en ny Muhammedkrise til, før Udenrigsministeriet bliver styrket. Nu vil jeg så spørge: Skal der virkelig en ny verdensorden, som vi ikke opdager, til, før Udenrigsministeriet bliver styrket?” 

Ulrik Federspiel fyldte 80 år i april, men han er stadig travlt beskæftiget med udlandsrejser og møder i arbejdssammenhæng.
Ulrik Federspiel fyldte 80 år i april, men han er stadig travlt beskæftiget med udlandsrejser og møder i arbejdssammenhæng. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Et hurtigt opkald til USA

Diplomati handler ikke alene om at skaffe informationer og lave analyser. Det handler også i høj grad om at kunne forhandle og skabe gode relationer til de rigtige mennesker i andre lande.

Det har Ulrik Federspiel selv nydt godt af mange gange. For eksempel under Muhammed-krisen hvor USA lidt bemærkelsesværdigt ikke havde været ude officielt at bakke Danmark op, men i stedet i flere omgange udtalte sig lidt uldent om emnet.

Som den amerikanske ambassadør James Cain, der på et pressemøde udtalte, at det ikke var ansvarligt at trykke tegningerne på trods af, at man havde ytringsfrihed. 

Jeg vil ikke sammenligne med Forsvaret, som er i en helt anden størrelsesorden, men der ser vi jo i alt sin gru, hvad der sker, når man sparer så dybt på noget. Det er svært og tidskrævende at genoprette.

Ulrik Federspiel
Tidligere departementschef i Statsministeriet og direktør for Udenrigsministeriet

Det fik Ulrik Federspiel til at ringe til den amerikanske viceudenrigsminister William Burns.

“Jeg talte med meget store ord om, at det ikke kunne være meningen, at vi, der som et af meget få europæiske lande havde støttet USA i for eksempel Irak, nu skulle udsættes for det der.” 

Det satte, ifølge Ulrik Federspiel, en kæde af handlinger i gang, som kort tid efter førte til, at USA sendte en pressemeddelelse ud med støtte til Danmark, ligesom præsident Bush ringede til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

“Det skete uvanligt hurtigt, og det var helt afgørende, at vi fik USA’s opbakning, for så begyndte de alligevel at falde lidt ned i de mellemøstlige lande. Vi fik samtidig beskyttelse fra USA til nogle af vores ambassader, hvor de gav os informationer, som gjorde, at nogle af vores medarbejdere, som ellers var i livsfare, ikke var i livsfare alligevel. Det var menneskeliv, der var på spil.”

Men det ville ikke være sket i den hast uden gode relationer til nøglepersoner i det amerikanske system, bemærker han.

“Man kan ikke bare sende en mail eller ringe ned til en sekretær eller assistent og sige, at jeg vil gerne have et møde med den og den i morgen klokken 10. Det får man ikke bare, hvis man ikke har de gode relationer eller ved præcis, hvem man kan ringe til.” 

Her mødtes tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Ulrik Federspiel tilbage i 2003 med den amerikanske præsident George W. Bush og hans daværende nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice.
Her mødtes tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Ulrik Federspiel tilbage i 2003 med den amerikanske præsident George W. Bush og hans daværende nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice.
Foto: Matthew Cavanaugh/Ritzau Scanpix

Diplomati eller kugler

Ulrik Federspiel er da også “enormt glad” for regeringens nye udenrigspolitiske strategi, og ikke mindst udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) forord, der taler om aktivt diplomati.

Og han noterer med tilfredshed, at den nuværende regering i sit regeringsgrundlag skriver, at den vil “styrke Udenrigstjenesten og det danske diplomati”, hvilket flere gange er blevet gentaget af Lars Løkke Rasmussen.

“Jeg ser et behov for en relativ stor indsprøjtning, fordi man er blevet beskåret så meget. Jeg vil ikke sammenligne med Forsvaret, som er i en helt anden størrelsesorden, men der ser vi jo i alt sin gru, hvad der sker, når man sparer så dybt på noget. Det er svært og tidskrævende at genoprette.”

Men Ulrik Federspiel bliver alligevel lidt ved Forsvaret, fordi han kommer i tanke om citatet: “Hver gang der skæres ned på den amerikanske udenrigstjeneste, må jeg købe ekstra ammunition” fra den tidligere amerikanske general og forsvarsminister James Mattis.

“Og det er sådan set en meget god måde at sige det på, fordi det er jo diplomatiet, der skal forhindre, at vi får krig,” siger Ulrik Federspiel. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik A. Federspiel

Fhv. departementschef, Statsministeriet og direktør, Udenrigsministeriet, fhv. ambassadør, særlig rådgiver i Haldor Topsøe 2017-, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab 2019-
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00