Lone Graff StensballeVaccinerådgiver i Sundhedsstyrelsen har sagt op

*Se opdatering nederst.
Efter syv måneder som rådgiver i vaccinespørgsmål i Sundhedsstyrelsen har Lone Graff Stensballe sagt sin stilling op. Hun blev ansat i en nyoprettet stilling i styrelsen i januar 2021.
Samtidig fortsatte hun sit arbejde som professor og børnelæge på Rigshospitalet og som formand for Videnskabsetisk Komite i Region Hovedstaden.
Lone Graff Stensballe har ikke ønsket at kommentere sin opsigelse over for Altinget.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der ikke foreløbig blive ansat en efterfølger til Lone Graff Stensballe.
”SST er i øjeblikket midt i en meget omfattende epidemihåndteringsopgave – hvori indgår et omfattende vaccinationsprogram. I det arbejde benytter SST sig af en lang række eksterne rådgivere og eksperter. Det har derfor ikke pt. været relevant at tilknytte en ny sagkyndig, og der er endnu ikke taget stilling til, om stillingen skal slås op, og i givet fald hvornår,” skriver Sundhedsstyrelsen i et svar til Altinget om fratrædelsen.
Kritik af myndighedsanbefalinger
Mens Lone Graff Stensballe var ansat som rådgiver for Sundhedsstyrelsen, har hun kritiseret, at danske myndigheder allerede i foråret anbefalede corona-vaccination af raske børn og unge under 18 år. Kritikken af myndighedernes beslutninger er blandt andet sket i Politiken.
”Jeg forstår faktisk ikke, hvordan corona-vacciner er endt som massetilbud til unge under 18 år og de unge voksne, som ikke er kronisk syge. Vi har jo god kontrol med epidemien, og virus forsvinder sandsynligvis ikke, så hvorfor ikke bare vente med de unge og unge voksne, til vi ved, om smittespredningen overhovedet er et problem til efteråret måske,” sagde hun blandt andet til avisen i maj.
Lone Graff Stensballe er speciallæge i pædiatri, ekspert i infektionspædiatri og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi.
Godkendt i dag
Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP) har netop på et ekstraordinært møde den 25. november godkendt Comirnaty-vaccinen fra Pfizer/BioNTech til de 5-11-årige børn.
Nu ventes Sundhedsstyrelsen inden længe at melde ud om en eventuel anbefaling af vaccinen. Børnevaccinen er taget i brug i både USA og Israel med en dosering, der er en tredjedel af en voksendosis.
*Sundhedsstyrelsen oplyser, at Lone Graff Stensballe trods sin fratræden stadig rådgiver for Sundhedsstyrelsen, og at hun fortsat sidder i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for vaccination.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde
- Professor leverer akademisk ammunition til politikere, der vil fri af menneskerettighederne. Men han blander jura og politik
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026



































