
Katrine Nissen har valgt at stoppe som vicedirektør i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det skriver Katrine Nissen i et opslag på LinkedIn.
Dermed sætter hun punktum for otte et halvt år, hvor hun har beskæftiget sig med naturen i statslig regi, med opgaver, der har spændt fra Danmarks første havplan og EU’s naturgenopretningsforordning til håndtering af forurenet jord i forbindelse med Nordic Waste-sagen.
”Det seneste år er der dog ingen tvivl om, at det er ulveforvaltning, der har fyldt rigtig meget på mit skrivebord. Det har været komplekse og spændende sager, som er væsentlige for vores samfund,” skriver Katrine Nissen.
Hvad Katrine Nissen skal fremover, er hun ikke klar over, men hun vil i hvert fald:
”Finde mine vandrestøvler frem og bruge lidt mere energi på vinterbadning, yoga og videreuddannelse. Jeg skal selvfølgelig også passe mit censorjob for de juridiske uddannelser, som holder mig skarp og opdateret på blandt andet EU-ret, forvaltnings- og statsret.”
Katrine Nissen er jurist fra Københavns Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt





























