Bliv abonnent
Annonce
Theresa Scavenius
svarer
Lars Løkke Rasmussen

Hvilke konkrete tiltag har regeringen foretaget for at lægge pres på Israel?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Europaudvalget, Spørgsmål 129

Ministeren bedes opliste, hvilke konkrete tiltag regeringen har foretaget og arbejdet med for at lægge pres på Israel for at stoppe Israels krigsforbrydelser, forbrydelser mod folke­retten og det mulige folkemord i Gaza.

Svar fra onsdag den 24. september 2025

Jeg vil gerne understrege, at regeringen ser med størst mulig alvor på den katastrofale udvikling i Gaza. Danmark har vedvarende presset på for en våbenhvile, uhindret humanitær adgang til Gaza og frigivelse af gidsler. Vi har skærpet vores tilgang til våbeneksport til Israel, så vi siden 24. marts 2024 har anlagt en meget restriktiv linje, og vi har givet omfattende humanitær bistand.

Regeringen arbejder aktivt på at øge presset på Israel for at ændre kurs, både bilateralt og i EU og FN. Senest har jeg personligt under min rejse til Israel og Palæstina 7. september overfor den israelske udenrigsminister kraftigt understreget behovet for en våbenhvile og opfordret Israel til at løfte alle restriktioner på nødhjælp til Gaza. Fra dansk side har vi også konsekvent gjort det klart over for Israel, at vi forventer at de lever op til deres folkeretlige forpligtelser.

I EU bruger vi EU-formandskabet til at arbejde for at presse på for opbakning til konkrete tiltag over for Israel, herunder delvis suspendering af Israels deltagelse i Horizon-samarbejdet, sanktioner mod ekstremistiske bosættere (i tillæg til dem som allerede er vedtaget med dansk støtte) og yderligtgående israelske ministre, begrænsning af handel med varer fra bosættelser og suspendering af handelskapitlet i EU/Israel-associeringsaftalen.

I FN's Sikkerhedsråd har vi også løbende brugt platformen til at rette opmærksomheden på Gaza og lægge pres på Israel. Senest har Danmark 18. september på vegne af de ti indvalgte medlemmer fremsat en resolution, der kalder på våbenhvile, frigivelse af gidsler og ophævelse af alle restriktioner for levering af nødhjælp i Gaza, der desværre blev mødt af amerikansk veto.

Herudover har Danmark blandt andet været medindkalder på tre hasteindkaldte møder om situationen i Gaza, senest i august måned.

I FN's Generalforsamling har vi stemt for flere resolutioner, der kræver en våbenhvile, uhindret humanitær adgang og understreger behovet for en tostatsløsning.

Endeligt deltager Danmark i den Globale Alliance for To-statsløsningens Implementering og har tilsluttet sig slutdokumentet for den fransk-saudiske højniveaukonference 28.-30. juli om to-statsløsningen, som tjener som ramme for det opfølgende arbejde henimod implementering af en to-statsløsning.

Jeg deltog selv i det fransk-saudiske højniveaumøde i New York 22. september, hvor jeg understregede den fortsatte danske støtte til to-statsløsningen. I forlængelse heraf understregede jeg, at Danmark er klar til at anerkende Palæstina som stat, når visse betingelser er opfyldt.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026