Hvordan sikrer ministeren opfyldelsen af puljemidlers formål?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil social- og boligministeren redegøre for, hvordan ministeren sikrer opfyldelsen af puljens formål om at nå ud til alle børn og unge, der er vokset op i en familie med alkoholog stofproblemer jf. puljens formål § 4, når Social- og Boligstyrelsen alene vurderer ansøgningerne til puljen ud fra deres evne til at beskrive et potentielt tilbud frem for deres faktiske og dokumenterede evne til at levere de beskrevne resultater?
Jeg kan oplyse, at det er Social- og Boligstyrelsen, der er ansvarlig for udmøntningen af ansøgningspuljer. Det gælder dermed også ovennævnte ansøgningspulje. Den omtalte pulje er reguleret af den vedlagte bekendtgørelse, hvoraf der særligt af bekendtgørelsens paragraf 7 fremgår en række krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen. Det er Social- og Boligstyrelsen, der vurderer ansøgningerne på baggrund heraf.







