Fondsdirektør er ny formand for Velliv Foreningen

Ane Hendriksen er ny formand for Velliv Foreningen.
Det skriver Velliv i en pressemeddelelse til Altinget.
Ane Hendriksen afløser Peter Gæmelke på formandsposten. Peter Gæmelke har været formand for Velliv Foreningen siden foreningens dannelse i 2015, men har valgt ikke at genopstille til repræsentantskabet.
Hun har været en del af repræsentantskabet i Velliv Foreningen siden 2016 og har siddet i bestyrelsen siden 2017, siden 2022 som næstformand. Hun er desuden udpeget bestyrelsesmedlem i TV 2 siden 2021. Til daglig er Ane Hendriksen direktør i Velux Fonden.
Ane Hendriksen er ikke det eneste nye ansigt hos Velliv Foreningen. I marts måned blev Anne Kristine Axelsson ansat som ny administrerende direktør.
Velliv Foreningen er ejer af Velliv, Pension & Livsforsikring og arbejder for at styrke og forbedre den mentale sundhed i arbejdslivet. Foreningens medlemmer er de mere end 400.000 kunder i Velliv, og repræsentantskabet vælges blandt kunderne.
Omtalte personer
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Forfatter: Derfor kommer Folketingets nye tiltag mod travlhed ikke til at virke


















