
Velliv Foreningen har fundet ny administrerende direktør, og der er tale om Anne Kristine Axelsson, der tidligere har fungeret som koncerndirektør for pension og arbejdsmarked i ATP og som departementschef i Justitsministeriet samt Kirkeministeriet.
Ifølge pressemeddelelsen får Anne Kristine Axelsson blandt andet ansvaret for at sikre en velfungerende forbindelse til det kundeejede Velliv, Pension & Livsforsikring, samt at drive en demokratisk udvikling af Velliv Foreningen med bestyrelse, repræsentantskab og sekretariat.
“Danskernes mentale sundhed er et meget vigtigt samfundsanliggende, ligesom et velfungerende pensionsselskab. Vi kan i alle aldre blive udfordret på vores mentale sundhed,” siger Anne Kristine Axelsson i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Derfor er det også en meget vigtig opgave og værdiskabelse, som Foreningen Velliv og dermed alle kunderne i pensionsselskabet Velliv bidrager til i samfundet.”
Anne Kristine Axelsson tiltræder stillingen 1. marts 2026.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog



























