Dan Jørgensen tøver med hurtigt kulstop

Det vil være godt, hvis Nordjyllandsværket udfaser kullene tidligere, end Aalborg Forsyning har planlagt i 2028, men det skal ikke finansieres af staten.

Sådan lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) på et samråd torsdag eftermiddag, om Klimarådets kommentarer til regeringens klimaprogram.

På samrådet ønskede både Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten ministerens svar på, hvorfor regeringen ikke vil lave en plan for, at Nordjyllandsværket slutter kulfyringen senest i 2025. Det er ellers en af anbefalingerne fra Klimarådet til, hvordan det nye klima-delmål i 2025 kan nås.

Det betyder noget, hvornår man udleder. Det er også rigtigt ud fra en klimavidenskabelig tankegang. Det er bare ikke sådan vores måde at gøre målet op på er i dag.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Det nordjyske værk står for omkring 60 procent af fjernvarmen i Aalborg kommune, og er efter den nuværende plan det sidste store centrale værk i Danmark, der udfaser kullene.

”Nordjyllandsværket har vi undersøgt ganske grundigt, men når vi er endt på ikke at anbefale det, så skyldes det, at det er en ganske lille reduktion, til en meget dyr pris,” svarede Dan Jørgensen og tilføjede, at et tidligere kulexit vil løbe op i en betydelig regning til staten og tab af indtægter fra afgifter.

Det ville være uretfærdigt over for Esbjerg og Odenses kommuner, der selv har finansieret en lokal kuludfasning, at sende godt 400 millioner til Aalborg, lød det.

En tredje forklaring spiller dog også ind, fortalte ministeren.

Ikke sådan, vi opgør klimamålet

For godt nok vil en kuludfasning i 2025 give en klimagevinst for atmosfæren i 2025, 2026 og 2027, men når værket alligevel ventes lukket i 2028, vil det ikke kunne aflæses i det danske regnskab for klimamålet i 2030. Og det er året, dansk klimapolitik styrer efter.

Venstres klimaordfører Marie Bjerre mente dog, at ”det spiller en rolle, hvad vi hvert år udleder mindre af CO2.” 

Det medgav ministeren, men tilføjede, at den tankegang ville føre til et nybrud i dansk klimapolitik.

Det vil ikke give noget i forhold til 2030-målet.

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

”Det betyder noget, hvornår man udleder. Det er også rigtigt ud fra en klimavidenskabelig tankegang. Det er bare ikke sådan vores måde at gøre målet op på er i dag,” svarede Dan Jørgensen.

At en fremskyndet kuludfasning reelt vil give store klimagevinster, var han dog ikke overbevist om.

Kritik af delmål i 2025

Klimarådet har tidligere nævnt, at en tidligere udfasning i Aalborg vil give en reduktion på 700.000 ton CO2 om året, hvilket vil løbe op i omkring to millioner ton reduktion over tre år. Aalborg Forsyning, der ejer Nordjyllandsværket, anslår selv en fremrykning samlet vil spare atmosfæren for omkring 3,3 millioner ton CO2.

Nordjyllandsværket har for nyligt oplyst til Klimamonitor, at de i 2021 regner med at udlede 1,3 millioner ton CO2, hvilket er næsten dobbelt så meget som året før.

”De der tal, der har været fremme med 3,3 millioner ton, det kan vi overhovedet ikke kende. Det er ikke de tal, der vil kunne skrives ind i en klimafremskrivning og tælle som reduktionsmål i Danmark,” lød det fra Dan Jørgensen på samrådet.

Ifølge ministeren er problematikken omkring Nordjyllandsværket et godt eksempel på, hvorfor nogle advarede Folketingets partier om at lave et 2025-klimamål i det hele taget.

”For så ville man måske træffe nogle beslutninger, der ikke var de samfundsøkonomisk klogeste, men man bliver nødt til det, fordi det skal give noget på den korte bane. Men altså ikke på den lange bane, det vil ikke give noget i forhold til 2030-målet,” sagde han.

Skattereform er vigtigste redskab

På samrådet ønskede flere partier derfor at høre, hvad ministeren så har tænkt sig at gøre for at nå klimamålet i 2025 – som Klimarådet har kritiseret regeringen for ikke at have fremlagt en plan for.

Og selvom ministeren ikke lige frem omfavnede 2025-målet, så er det ”selvfølgelig” noget, den vil levere på, forsikrede han.

For at nå klimamålet om at have reduceret CO2-udledningerne med 50-54 procent i 2025 i forhold til 1990, mangler der at blive fundet nye årlige reduktioner på mellem 1 og 4 millioner ton.

Og det vigtigste virkemiddel til at nå det for regeringen, skal ifølge klimaministeren være den grønne skattereform, der skal laves, efter ekspertgruppen med tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen til december, har afleveret deres anbefalinger.

”Det er en mulighed for at opnå omkostningseffektive reduktioner - også på den korte bane. Det tror jeg faktisk alle er enige om herinde i lokalet. Spørgsmålet er selvfølgelig så, at når vi så skal forhandle det, om man er enige om, hvordan det skal finansieres og hvem skal rammes og alt det der. Det er jeg med på. Men det er det vigtigste redskab for os,” sagde Dan Jørgensen.