Der skal indføres en ensartet CO2-afgift i Danmark.

Det er ambitionen i en ny bred aftale om en grøn skattereform, som regeringen har indgået med Venstre, Radikale, SF og Konservative.

Men det er endnu ikke besluttet, hvordan afgiftsmodellen skal skrues sammen. Partierne er i stedet blevet enige om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal udarbejde et forslag.

”Vi nedsætter en ekspertgruppe, der kan hjælpe os med at udforme den næste fase, hvor vi vil nærme os en ensartet CO2-afgift. Det er en indviklet sag, hvor selv små investeringer kan have store konsekvenser for berørte brancher og virksomheder. Derfor skal vi tænke os godt om,” siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Ekspertgruppen skal nedsættes i januar og skal præsentere sit færdige arbejde senest i efteråret 2022.

Det er blandt andet Venstre, som i et parløb med Radikale har krævet en ensartet CO2-afgift. Et krav, som blev gentaget, da CO2-afgiften ikke var med i regeringens udspil til en ny skattereform. Partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, glæder sig over, at der nu er enighed om, at det er et nødvendigt tiltag for at nå Danmarks klimamål i 2030.

”Det er et første vigtigt skridt i retning af en ensartet CO2-afgift, for det er et afgørende værktøj, hvis vi vil nå vores reduktionsmålsætning på 70 procent i 2030,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Skattereform i to faser
Mens den endelige udformning af CO2-afgiften lader vente på sig, er partierne blevet enige om nogle enkelte afgiftsstigninger, som skal føre hen imod den ensartede afgift på sigt.

Tirsdagens aftale deler skattereformen op i to faser. Den første fase omfatter en højere afgift for virksomhedernes brug af fossile brændstoffer, som bliver indfaset fra 2023. For mineralogiske processer, landbrug og gartneri gælder det dog først fra 2025.

Partierne er samtidig med skatteaftalen blevet enige om at styrke virksomhedernes investeringer i grønne teknologier, inden afgifterne stiger. Det sker blandt andet med tilskudsmidler for i alt næsten 700 millioner kroner og øgede afskrivninger, som gælder til og med 2022.

”Som vi også har bekræftet hinanden i, så er dansk økonomi udfordret lige nu. Derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling går hånd i hånd med styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne, at vi sikrer flere arbejdspladser, og vi fortsat kan sikre et Danmark, der hænger sammen,” siger skatteminister Morten Bødskov.

Læs også

Aftale uden EL og DF
Allerede i slutningen af juni blev et flertal i Folketinget enige om, at der i efteråret skulle forhandles en grøn skattereform, som skulle ende med en CO2-afgift. Der er dog to af partierne fra sommerens aftale, der ikke er med i den endelige aftale.

Enhedslisten smækkede med døren kort tid før, at aftalen blev præsenteret tirsdag eftermiddag. Det skyldes, at beslutningen om CO2-afgiften er udskudt til næste fase i skattereformen, siger partiets klimaordfører, Mai Villadsen, som kalder det for et ”enormt klimasvigt”.

"Det er et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling at udskyde beslutningen om en ensartet CO2-afgift mange år frem i tiden. Regeringen og partierne bag aftalen har syltet beslutningen om den nødvendige CO2-afgift," siger Mai Villadsen.

Ligeledes er Dansk Folkeparti ikke blandt aftalepartierne. Men det skyldes derimod, at partiet slet ikke har været en del af forhandlingerne, hvilket ærgrer skatteordfører Dennis Flydtkjær. 

”Vi står også bag 70 procents klimamålet og er med i aftalen fra i sommer, hvor vi blev enige om de principper, der skal ligge bag en grøn skatteaftale, så det undrer os, at vi ikke er blevet inddraget,” siger Dennis Flydtkjær og tilføjer:

”Så man kan vel sige, at det ikke er nogen skam ikke at møde op til festen, når vi slet ikke har fået en indbydelse.” 

Dokumentation

Det indeholder aftalen

Grøn skattereform

Første fase (2020-2022)
Regeringen og aftalepartierne er enige om at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med seks kroner per gigajoule. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen først i 2025.

Det forventes at medføre reduktioner på cirka 0,5 millioner tons CO2 frem mod 2025.

I forbindelse med omlægningen til en afgift på CO2-udledninger vil den relative afgift på brændsler som for eksempel naturgas, olie og kul ændres med virkning fra 2023, således at forhøjelserne vil være baseret på en CO2-afgift, når de indføres.

Anden fase (2023)
Denne fase skal fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift under hensyntagen til lækageeffekter med videre. Heri kan også indgå regulering af områder, der i dag ikke er afgiftsomfattet.
Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2-afgift.

Regeringen og aftalepartierne er enige om at genbesøge aftalen i 2025 efter gennemførelsen af anden fase for at vurdere afgiftsniveauet og kompensationen af virksomhederne i lyset af de opnåede CO2e-reduktioner og den øvrige regulering, som er gennemført.

Ekspertgruppe

Regeringen og aftalepartierne er enige om senest med udgangen af januar 2021 at nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2-regulering i anden fase.

Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021, og regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten.

Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformningen af anden fase.

Der afsættes tre millioner kroner årligt i 2021 og 2022 til ekspertgruppens arbejde.

Kompensation i forbindelse med første fase

Som kompensation af erhvervene er regeringen og aftalepartierne enige om:

  • Udvidelse af erhvervspuljen med 315 millioner kroner – blandt andet med henblik på energieffektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse.
  • At afsætte en ramme på i alt 360 millioner kroner over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer.
  • Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift.
  • Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 procent merafskrivningsværdi på driftsmidler dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler.
  • Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kroner.

Læs hele aftalen her.


Omtalte personer

Dennis Flydtkjær

MF (DF)
datamatiker (Erhvervsakademi Midtjylland 2002)

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mai Villadsen

Politisk ordfører, MF (EL)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser