Connie Hedegaard: Lad os tage ved lære af Norge

Af Connie Hedegaard
Formand for den internationale miljøfond KR Foundation og formand for Concito

Mens den danske regering i sidste weekend lagde sidste hånd på en udflytningsplan, der blandt andet sikrer, at Miljøstyrelsen i de kommende par år bliver fuldt beskæftiget med at flytte hele molevitten til Odense, ja så forhandlede den norske konservative statsminister Erna Solberg et nyt regeringsgrundlag på plads.

Den norske regerings "Plattform" er især interessant, fordi klima indtager så markant en plads. 

Allerede på første side fremhæver den nye trekløver-regering sine 6 overordnede prioriteter. Ingen vil være overrasket over, at "omstilling af norsk økonomi" er pkt. 1. Men at klima og grøn omstilling er pkt. 2, er måske i særlig grad interessant at registrere, i betragtning af at der er tale om en borgerlig konservativt ledet regering med Fremskridtspartiet på finansministerposten.

Det er vigtigt at få markedet i sving blandt andet med at udvikle og sprede de gode løsninger. Men den norske regering går ikke ud fra, at det sker af sig selv. Uden politik.

Connie Hedegaard
Miljøformand

Konkrete tiltag
Regeringsgrundlaget rummer mange helt konkrete tiltag, som den danske regering forhåbentlig kunne lade sig inspirere af. For eksempel skal:

* Skattesystemet lægges om, så det fremmer den grønne omstilling, og så forureneren konsekvent skal betale. Provenuet skal bruges "til at reducere andre skatter og afgifter for berørte grupper for at lette omstillingen." I øvrigt pointeres det eksplicit, at "det grønne skatteskifte" også skal omfatte landbrug og fiskeri.

* Begunstigelsen af elbiler fortsætter frem til 2025, mens CO2-afgifter og NO2-afgifter øges (andre afgifter reduceres tilsvarende), så man kan nå "målet om nuludslipsbiler i 2025". Altså målet er, at alle nye biler solgt i Norge fra 2025 skal være nuludslipsbiler! Og den kollektive trafik skal samme vej:

* Der skal laves en plan for "at nå målet om fossilfri kollektiv trafik inden 2025".

Her er da en inspirerende opgave for Ole Birk Olesen!

Grøn skibsfart
Ifølge den nye norske regering vil instrumenterne blandt andet være ladeinfrastruktur, en CO2-fond for erhvervslivet, og overvejelser om "nuludslipstransport i leverancer til det offentlige", og der vil blive stillet "krav om udslipsfrie og vedvarende løsninger i offentlige færgeudbud." 

I det hele taget skal skibsfarten gøres grøn, og et af instrumenterne til at nå dette mål er konsekvent - og i øvrigt gældende for alle sektorer - at bruge offentlige indkøb til at skabe innovation og afsætning for nye løsninger og produkter.

Alle erhverv skal med
I det hele taget er regeringsgrundlaget  inspireret af den proces, som vi i udvalget om Grønn Konkurransekraft satte i gang, og som førte til, at nu i alt 17 forskellige sektorer i Norge har udarbejdet hver deres "veikart" frem mod 2050:

Hvad skal der helt konkret til, for at for eksempel procesindustrien, landbrugserhvervet, skovbruget eller turistsektoren kan levere deres respektive bidrag til, at Norge i 2050 har reduceret sine udledninger i overenstemmelse med Paris-aftalen?

Hvad skal erhvervene selv gøre? Hvor er der barrierer, der skal fjernes? Hvilke rammebetingelser må det politiske niveau stille op? Eftersom den nye norske regering også bekender sig til deleøkonomi, er jeg sikker på, at de gerne deler de gode erfaringer, så hvad med at få sat aktørerne i de danske sektorer i gang med en tilsvarende øvelse?

Generationskontrakt
Selv om listen af konkrete initiativer er meget længere og i sig selv er interessant, er det allermest interessante måske den helt grundlæggende tilgang. Listen over tiltag er hængt op på "forvalteransvaret" i forhold til menneskets ansvar over for naturen og på den generationskontrakt, som er konservatismens kerne.

Derfor drejer klimaindsatsen og omstillingen sig ikke bare om at skabe muligheder for markedet. Det er vigtigt at få markedet i sving blandt andet med at udvikle og sprede de gode løsninger. Men den norske regering går ikke ud fra, at det sker af sig selv. Uden politik.

Forpligtelse til at handle
Tværtimod er papiret gennemsyret af en tro på, at såvel borgere som politikere har en forpligtelse til at handle: "For at styrke mulighederne, må der satses mere på nye, grønne teknologier, forureneren må betale, og vi må udvikle markeder for nuludslipsløsninger."

"Vi må ...."
"Vi skal ..."
"Vi vil ..."

Det er ikke de andre, der skal gøre noget. Vi har et ansvar, der skal løftes i fællesskab.

Væksten skal tænkes anderledes
Olie- og gasnationen Norge har naturligvis en enorm opgave foran sig. Det interessante er, at det nye regeringsgrundlag viser, at de borgerlige partier, inklusiv Fremskridtspartiet, forstår, at klimaomstilling ikke kun handler om omlægning af energisystemer.

Nej, det handler om forskningspolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, økonomisk politik ... det er hele vejen rundt. Væksten skal simpelt hen tænkes anderledes.

Som Erna Solberg sagde ved en tidligere lejlighed: "Vi skal bygge landet på ny. Denne gang grønt."

Og ja, vi har i Danmark områder, hvor nordmændene også kan lære af os; men det nye norske regeringsgrundlag understreger igen, igen, at også "foregangslandet" har meget at lære og lade sig inspirere af.