Debat: Klima og menneskerettigheder skal gå hånd i hånd

Af Sara Krüger Falk og Birgitte Qvist-Sørensen
Hhv. direktør i Global Compact Network Denmark og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Klimaforandringerne udgør en enorm udfordring for os alle. Hele kloden vil blive påvirket – både enkeltpersoner, organisationer og erhvervsliv.
I Global Compact og Folkekirkens Nødhjælp tager vi forskernes rapporter alvorligt. Vi bakker op om Paris-aftalens målsætning om ikke at overskride en global temperaturstigning på 1,5 grader i 2100 – også selvom det ser svært ud med den kurs, verden har lagt.
Hos Folkekirkens Nødhjælp ser vi hver dag de skæbnesvangre konsekvenser, klimaforandringerne har for verdens fattigste. De mennesker, vi hjælper, rammes hårdere af klimarelaterede katastrofer.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Det kunne være den unge pige i Zimbabwe, der bliver inficeret med malaria efter at have overlevet en alvorlig oversvømmelse af hendes landsby. Eller det kunne være en far til seks børn, der mister størstedelen af sine afgrøder i en stormflod i Bangladesh og beslutter at migrere med sin familie ind i en usikker fremtid.
Klimaforandring er bad for business
I Global Compact – herunder erhvervslivet – er vi også stærkt bekymrede for udviklingen. Klimaforandringerne har og vil få store konsekvenser for produktion, værdikæder, handel og investeringer og vil byde på flere usikkerheder og forretningsmæssige risici.
Med en ambitiøs klimalov kan Danmark sætte en tydelig retning, der vil sparke gang i den kreativitet og de initiativer, der er nødvendige for, at 1,5 graders-målet kan opnås.
Sara Krüger Falk og Birgitte Qvist-Sørensen
Hhv. direktør i Global Compact Network Denmark og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Det er rent ud sagt bad business ikke at tage hånd om klimaforandringerne nu.
Derfor er det fantastisk, hvis vi kan få en ambitiøs dansk klimalov, der kan sætte gang i den grønne omstilling. Loven vil bidrage til at skabe tydelige rammer for den hurtige udvikling, der er nødvendig, og den vil sætte kursen for et grønnere Danmark både på kort og lang sigt.
Det er en afgørende forudsætning, at klimaloven bliver ambitiøs. Samtidig er det vigtigt, at der lukkes ned for enhver mulighed for eventuelle smuthuller, som på sigt kan resultere i et lavere engagement.
Nødvendigt med ambitiøse delmål
Vi skal sikre, at Danmark går forrest i målet om CO2-neutralitet, og det kræver markante omstillinger inden for især energi-, transport- og landbrugssektorerne. Heldigvis tyder regeringens 13 nye klimapartnerskaber på en systematisk tilgang på sektorniveau.
Vi håber, at engagementet opretholdes, og at man inden for partnerskaberne vil sætte ambitiøse delmål, så vi kommer sikkert i mål med 70 procent-reduktionen i udledte drivhusgasser i 2030.
Flere af de største danske virksomheder, som for eksempel Ørsted, Novo Nordisk og TDC har desuden forpligtet sig til at sætte klimamål i overensstemmelse med 1,5 graders-scenariet gennem Global Compacts kampagne Business Ambition for 1,5.
Et afgørende punkt er også, at loven forholder sig til det internationale samarbejde. Klimaforandringerne er et globalt problem, og vi skal samarbejde internationalt for at finde løsningerne.
Helskindet gennem grøn omstilling
Danmark kan især bidrage med viden og løsninger, som kan sætte skub i den grønne omstilling og samtidig skabe vækst i dansk erhvervsliv. For danske virksomheder kan skabe god forretning i klimakampen – både ved at afsætte deres klimaaftryk ved for eksempel energieffektiviseringer, men også ved at eksportere effektive, grønne teknologier og know-how globalt.
Vi skal dog huske, at disse løsninger aldrig må have en negativ påvirkning på lokalbefolkninger i de svageste samfundslag. Når Danmark leverer vindmøller, køleteknik og vandpumper til resten af verden, skal vi sikre, at internationale menneskerettigheder bliver håndhævet. Alle skal komme helskindet gennem den grønne omstilling.
Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring og tegner et dystert fremtidsbillede, men det er vigtigt, at vi holder fast i håbet og muligheden for en lysere fremtid. Med en ambitiøs klimalov kan Danmark sætte en tydelig retning, der vil sparke gang i den kreativitet og de initiativer, der er nødvendige for, at 1,5 graders-målet kan opnås.
Vi håber, at politikerne lytter, og at vi får en ambitiøs klimalov, der skaber resultater lokalt og tager ansvar globalt.
Omtalte personer
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















