Det Økologiske Råd: Energikommissionen løfter niveauet for et nyt energiforlig

DEBAT: Det er godt, at kommissionen ikke overholder ”forbuddet” mod at udtale sig om skatter og afgifter. Samtidig kan vi ikke antage, at markedet kan drive den grønne omstilling alene, skriver Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen.

Af Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen
Klima- og energipolitiske medarbejdere hos Det Økologiske Råd

Energikommissionens rapport løfter niveauet for, hvad der bliver spillet ind til det kommende energiforlig, men har også væsentlige mangler.

Venstre-regeringen nedsatte i 2016 en Energikommission, som i samarbejde med et tværministerielt sekretariat skulle fremkomme med et udspil til det næste energiforlig. Som grundlag for arbejdet fik Energikommissionen fremlagt et kommissorium, hvor fokus skulle være på 2030, og hvor der blandt andet ikke måtte ses på skatter og afgifter.

Energikommissionen har i slutningen af april fremlagt sine anbefalinger til det kommende energiforlig. Og de indeholder både godt og skidt.

Godt med langsyn
Vi vil starte med at rose kommissionen for at tænke længere end til 2030 og se langsigtet på behovet for fremadrettet dansk energipolitik. Anbefalingen om, at alle forslag og indsatser frem mod 2030 skal flugte med et fuldt omlagt energisystem i 2050 baseret på vedvarende energi, er helt nødvendig.

Energiinvesteringer er så langsigtede, at et tidsperspektiv på kun lidt over 10 år ikke giver mening og vil skabe stor risiko for kortsigtede fejlinvesteringer.

Sæt rammen om markedskræfterne
Til gengæld forsøger kommissionen at sætte markedet forrest i en omkostningseffektiv grøn omstilling af den danske energisektor. Men den holder ikke uden betydelige modifikationer.

Stort set alle spørgsmål vedrørende energisystemet er fastlagt via politiske aftaler, politiske prissætninger eller mangel på samme og hensyntagen til allerede foretagne investeringer. Vi savner i den forbindelse nogle investeringsunderstøttende konkrete mål for, hvad der skal gennemføres og hvornår.

Så før markedskræfterne kan bringes til at bidrage positivt, er det nødvendigt at skabe de rette rammebetingelser, som sikrer at målet i 2050 nås på en sammenhængende og realistisk måde. Markedet kan derefter sikre, at det fastsatte mål nås på en omkostningseffektiv måde.

Nødvendigt blik på skatter og afgifter
Det er godt, at kommissionen ikke overholder ”forbuddet” mod at udtale sig om skatter og afgifter. For dagens danske skatte- og afgiftssystem giver økonomisk fordel for fortidens teknologier, som afbrænding af kul, naturgas, biomasse, benzin og diesel.

Hvis vi omkostningseffektivt skal nå frem til at anvende fremtidens brændselsfri teknologier som grundlæggende for det danske energisystem i 2050, skal de økonomiske rammebetingelser understøtte omstillingen til disse teknologier.

Vi hilser derfor velkomment, at kommissionen klart anbefaler afgifter på biomasse, og at der skal ses på afgifterne for el, der for eksempel anvendes til at nyttiggøre jordvarme, geotermi og overskudsvarme blandt andet ved brug af varmepumper.

Tilskud til vedvarende energi
Kommissionen finder, at vedvarende energi på et tidspunkt kan klare sig uden tilskud, hvis der vel at mærke fastlægges de rette forureningspriser for f.eks. CO2, partikler, NOx mv.

Men der er jo indtil nu intet, der tyder på, at politikerne vil opfylde denne forudsætning. Sol og vind er allerede konkurrencedygtige med ny fossilbaseret energiproduktion, men for eksisterende fossil produktion, hvor alle investeringer er afskrevet, kniber det fortsat, hvis ikke forureningsomkostninger prissættes korrekt.

Fjernelse af støtte kræver endvidere, at der er tale om et reelt marked, hvor energien kan flyde frit, og hvor flaskehalse ikke begrænser samhandelen. Sådan er det på ingen måde i dagens Danmark, hvilket er årsag til meget lave elpriser, når vinden blæser. Vi finder det derfor heller ikke givet, at elpriserne vil stige i fremtiden, som kommissionen forudsætter.

Indtil disse faktorer er ”rettet”, vil der være brug for støtteordninger, som kompenserer for manglerne. Der er ikke brug for ”overstøtte”, men tværtimod, at den nødvendige støtte er fastlagt forudsigeligt i et meget langt perspektiv. Det vil give den billigste grønne omstilling.

Teknologi- eller funktionsneutralitet?
Kommissionen tror på, at omstillingen kan gøres ”teknologineutralt” – altså at den billigste teknologi til for eksempel at levere kWh skal foretrækkes uden hensyn til, at teknologierne på markedet kan noget helt forskelligt.

Men et velfungerende energisystem i 2050 må basere sig på et optimalt miks af forskellige teknologier med hver deres fordele og ulemper, samt at der skal være geografisk balance i energisystemet.

Vi anbefaler i stedet, at man anvender såkaldte ”funktionsneutrale” udbud, hvor man udbyder en bestemt funktion i et geografisk område, hvor det så er op til byder at sammensætte en ”pakke” af sol, vind, energibesparelser og lagring med videre, som bedst og billigst opfylder funktionskravet.

Blik for energieffektivitet 
Kommissionen har fint fokus på, at energieffektivitet fortsat skal spille en central rolle i den grønne omstilling. Den fremhæver, at energibesparelser ofte har mange andre positive effekter end blot reduceret brug af energi, såsom øget produktivitet, innovation, forbedret indeklima, forbedret bygningskvalitet mv. Dette er tiltrængt, da det endnu ikke er trængt ind i de økonomiske beregninger af effekten af den grønne omstilling.

Alt i alt vurderer vi, at Energikommissionens rapport har mange gode takter, men også nogle tidsler. Den løfter niveauet for, hvad der bliver spillet ind til det kommende energiforlig fra regeringen.

Forrige artikel Dansk Metal om Energikommissionen: Solidt arbejde Dansk Metal om Energikommissionen: Solidt arbejde Næste artikel DI: Følg Energikommissionens anbefalinger DI: Følg Energikommissionens anbefalinger
  • Anmeld

    Søren Tafdrup · Efterlønsmodtager

    Økologisk Råd er for flink ved Energikommissionen

    Energikommissionen dyrker i sin rapport den myte, at vores VE-udbygning ikke er markedsbaseret. Det har den været hele vejen igennem. Det er markedsmekanismerne, der har drevet prisen på vindkraft ned. Industrialiseringen af vindkraft og sol-el er skoleeksempler på, hvordan dette kan gøres med kæmpe succes. Prisen på fluktuerende el fra vind og sol er faldet så dramatisk de sidste 2-3 år, at den støtte, der måtte være tilbage her til i 2030, er uden betydning.

    Alligevel gør kommissionen et stort nummer ud af den smule støtte, der måtte være tilbage i 2030 (det er primært fluktuerende el, rapporten fokuserer på). Og dét, kommissionen skriver, er pænt sagt ugennemtænkt. Kommissionen ønsker, ”at markedets signaler så vidt muligt slår igennem til producenterne. En støtte i form af f.eks. en fast afregningspris giver ikke producenten incitament til at reagere på markedssignalerne. I disse tilfælde maksimerer producenten mængden af elproduktionen, men ikke nødvendigvis værdien af elproduktionen”. Så kommissionen anbefaler: ”Støtten skal understøtte markedet og indrettes, så forvridningen i elmarkedet reduceres mest muligt. Støtte skal gives så støttemodtageren bærer risikoen ved udsving i markedsprisen, eksempelvis som et fast tilskud (f.eks. pristillæg til markedsprisen).”

    Kommissionen ignorerer her fuldstændig det faktum, at fluktuerende elproduktion netop er fluktuerende. Derfor kan producenter af fluktuerende el ikke ”reagere på markedssignalerne” (bortset fra, at man kan standse møllerne, når prisen er negativ, og man ellers får en regning for at køre med dem). Når man vil udbygge den fluktuerende produktion billigst muligt, skal man derfor bruge udbud til fast pris i en længere årrække som markedsmekanisme. Herved undgår investorerne at indregne et fordyrende risikotillæg i forhold til en markedspris, som de ikke kan agere overfor. Derfor udbydes havmøllerne på den måde.

    Vindmølleindustrien har regnet på dette: "Statskassen kan spare 650 mio. kr. frem mod 2025, ved at vælge det rette design af fremtidens tilskud til landvind. Udbygningen vil være billigst, hvis tilskuddet udbetales som en fast pris frem for et fast tillæg, som Energikommissionen har foreslået", jf. link: http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q2_2017/energikommissionen_goer_landvind_650_mio_kr_dyrere_end_noedvendigt.html

    Oveni dette kommer så Kommissionens mantra om teknologineutralitet. Kommissionen skriver, at støtten "bør ikke længere fokusere på enkelte teknologier baseret på vedvarende energi hver for sig, men i stedet tage udgangspunkt i et princip om teknologineutralitet". Det hele skal blandes i én pærevælling – fluktuerende el og brændselsbaseret, regulérbar el. Måske skal flydende biobrændstoffer og ren fjernvarmeproduktion også hældes i gryden. Hvad er dét mon opskriften på?