DN: Brug naturen som løftestang til at nå de ambitiøse klimamål

DEBAT: Skovene, havene og markerne skal i spil som CO2-slugende medspillere i den samlede klimaindsats. Derfor skal der udarbejdes en samlet klimaplan for de statslige arealer på tværs af ministerier og en udredning af klimapotentialet i biodiversitetsprojekter, skriver Maria Reumert Gjerding.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Vi har et akut og indiskutabelt ansvar for at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Så enkelt er det.

Og en helt grundlæggende forudsætning for, at det kan ske, er, at borgerne – danskerne – er med. Det gør mig derfor enormt fortrøstningsfuld, at det seneste folketingsvalg så klart viste en massiv folkelig opbakning til et Danmark i klimakamp.

Det er uden tvivl den forståelse og det pres, der skal bære os i mål. Men det kræver, at vores politikere i kommunerne og på Christiansborg tager budskabet til sig.

Der er nemlig ikke tid til politiske falbelader. Klimaet har brug for brede politiske aftaler baseret på den bedst tilgængelige viden, og klimaet har brug for, at vi skrotter den smalle ideologiske interessevaretagelse.

Der er i stedet brug for åbenhed om løsningerne, for borgerinddragelse og for, at klimagrebene vurderes ud fra et bredt samfundsøkonomisk perspektiv, som også inkluderer klodens arter.

Ingen tid at spilde
Fundamentet er naturligvis en klimalov. Den får vi, og målet står fast. Den forventede udledning på 41 millioner ton CO2 skal være halveret i 2030, hvilket vil give en 70-procents reduktion.

Der er allerede en række konkrete værktøjer til rådighed, som politikerne skal bringe i anvendelse her i de første indsatsår. For som Klimarådets formand, Peter Møllgaard, siger: "Vi skal undgå at udskyde til i morgen, hvad vi kan gøre i dag, for der er ingen tid at spilde."

Der er ingen tid at spilde, og selvom nogle af virkemidlerne vil være mere eller mindre populære hos nogle vælgere, kommer vi ikke uden om politisk regulering i form af økonomiske incitamenter: en tvungen udfasning af fossile biler via et lovkrav og en afgiftsomlægning.

En tung flyafgift, der matcher den faktiske CO2-pris, og vi ser også gerne et politisk krav om en gradvis indfasning af nye drivmidler til sektoren.

Vi ser gerne en tvungen udfasning af biomasse i energisektoren, afgiftsfavorisering af varmepumper og støtte til nye lagringsteknologier. I Danmarks Naturfredningsforening går vi helhjertet ind for en styrket brug af bæredygtig biogas, hvilket vil være et gode for samfundsøkonomien.

Fritag reparationer for moms
I dag smider vi de naturlige råstoffer, som vores eksistens er afhængig af, i en affaldsforbrænding. Det må stoppe. Afgifter – enten nye eller omlægning af eksisterende afgifter – er den hurtigste vej frem mod den cirkulære økonomi, der er så afgørende for opgøret med brug-og-smid-væk-kulturen og dermed klimaet.

En momsfritagelse på reparationer vil forlænge livet på for eksempel støvsugere, mobiltelefoner og vaskemaskiner. Og så skal der sorteres og genanvendes i en helt anden skala end i dag, og forbrændingsanlæggene skal udfases som de solnedgangsteknologier, de er.

Jeg kan nævne øget politisk fokus på madspild, solceller på offentlige bygninger, og jeg kan nævne klimakrav i al offentlig indkøbspolitik – herunder også byggeri.

Plan for sol og vind
Som alle store kokke ved, så ligger kunsten i planlægningen. Således også her. I Danmarks Naturfredningsforening har vi længe efterspurgt en national planlægning for den vedvarende energi. Vi skal have en plan for sol og vind: Hvor skal det være, hvor meget skal vi have af det, og hvornår skal det være på plads?

Og så skal vi have udarbejdet en samlet klimaplan for de statslige arealer på tværs af ministerier og en udredning af klimapotentialet i biodiversitetsprojekter som urørt skov, ålegræsenge, højmoserestaurering og stoppet omlægning af enge.

For en af de allerstørste løftestænger, vi har, er naturen. Skovene, havene, markerne og naturområderne i det åbne land. Dem skal vi have i spil – ikke som i dag til produktion, men som enorme CO2-slugende medspillere.

Det vil ikke alene gavne klimaet, men også den biodiversitet, der i alarmerende fart forsvinder. Ved at styrke naturen styrker vi klimaet og dermed vores egen overlevelse på den smukke blå planet, vi kalder vores hjem. Det er en fortælling, der vil være opbakning til i befolkningen. Lad os nu komme i gang. Der er ingen tid at spilde.

DN skriver i sit næste indlæg i temadebatten om, hvordan naturen er en allieret i klimakampen.

Forrige artikel Concito: Ny klimalov skal være i mål ved nytårstid – alt andet vil være nøl Concito: Ny klimalov skal være i mål ved nytårstid – alt andet vil være nøl Næste artikel Forstkandidat ved Ørsted: Forkert kritik af biomasse gennemsyrer medierne Forstkandidat ved Ørsted: Forkert kritik af biomasse gennemsyrer medierne
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.