Er de lavthængende frugter plukket i energispareindsatsen?

Af Søren Büchmann Petersen,
Ansvarlig for energi- og klimapolitik i Dansk Erhverv

Jublen var næsten øredøvende, da Klima- og Energiministeriet for nylig udsendte en pressemeddelelse om energispareindsatsen. Anledningen var offentliggørelsen af evalueringsrapporten om energiselskabernes energispareindsats, og rapporten kommer som en del af optakten til genforhandling af den kommende aftale, der skal gælde fra årsskiftet.

Ministeriet lagde i vanlig stil vægt på de positive budskaber fra en i øvrigt nuanceret og grundig rapport. ”Den fælles energispareindsats er velfungerende”, og ”energiselskaberne har levet op til deres forpligtelser til at opnå energieffektiviseringer” var et par af de glade budskaber i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Det lød næsten for godt til at være sandt, og det er det måske også, for dykker man ned i de mange sider og studerer den omfattende undersøgelse nærmere, er der også kritiske punkter, som det er værd at bemærke i forhold til den fremtidige energispareaftale.

Der skal noget nyt til, hvis ordningen i højere grad skal målrettes eksempelvis små og mellemstore virksomheder eller virksomheder med lavere energiintensitet.

Søren Büchmann Petersen
Ansvarlig for energi- og klimapolitik i Dansk Erhverv

En ordning for de få
Gennem årene har Energistyrelsens egne evalueringer af ordningen vist, at den rummer en betydelig skævhed med hensyn til, hvem der får gavn af ordningen. Energispareindsatsen finansieres af alle energikunder, men det er især større og energiintensive virksomheder, der modtager støtten.

Det er et symptom på det nuværende energiafgiftssystems absurde skævhed, at de erhverv, der betaler de laveste energiafgifter, netop på grund af de lavere afgifter rummer de mest rentable energiforbedringsmuligheder og derfor modtager en uforholdsmæssig stor andel af støtten til energiforbedringer.

Når det samtidig kan konstateres, at energiselskabernes omkostninger til at opnå energibesparelser er stigende, og selskabernes evne til at opfylde deres forpligtelser kraftigt aftagende, taler det for fremover at bringe energispareindsatsen ud til en bredere kreds af virksomheder.

Der skal noget nyt til, hvis ordningen i højere grad skal målrettes eksempelvis små og mellemstore virksomheder eller virksomheder med lavere energiintensitet. Men her er der hjælp at hente i rapporten, for rådgivning er ifølge analysen et af de tiltag, der giver den største effekt for pengene, og evalueringsrapporten peger i den forbindelse på, at rådgivning og information om ordningen hidtil ikke er prioriteret tilstrækkelig højt.

Konkurrenceudsættelse af energispareindsatsen
Forskelle i omkostningerne til at opnå energibesparelser kan økonomisk tages som udtryk for, at ”markedet” for energibesparelser ikke er tilstrækkeligt velfungerende. Rapporten dokumenterer, at der er tendens til, at energiselskabernes indsats i koncernforbundne selskaber er dyrere, end når opgaven varetages af uafhængige eksterne aktører. Samtidig tilkendegiver mange eksterne aktører, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence, og at netselskaberne foretrækker deres egne koncernforbundne selskaber fremfor at opfylde energispareforpligtelsen på en mere markedsbaseret måde.

Med disse markedssignaler in mente falder det naturligt at overveje, om energispareindsatsen kunne konkurrenceudsættes eksempelvis ved at flytte opgaven til handelsselskaberne. Spørgsmålet har været vendt i Elreguleringsudvalget, der valgte den forsigtige linje, mens forfatterne til evalueringsrapporten er mere dristige og anbefaler at overveje den fremtidige placering af energispareindsatsen.

Dansk Erhvervs principielle holdning er, at naturlige monopolers aktiviteter bør begrænses til, hvad der kan betragtes som naturlige monopolaktiviteter. Derfor giver det god mening at overveje, om en flytning af energispareindsatsen til et mere konkurrencepræget miljø kan tilføre indsatsen ny dynamik og give mulighed for effektivt at identificere og opnå fremtidige energibesparelser.