EU klar med nye sanktioner: Forbyder det meste olieimport fra Rusland

Statslederne i EU blev sent mandag aften enige om at forbyde det meste af olieimporten fra Rusland. Det oplyser EU-præsident Charles Michel på Twitter.
Forhandlingerne har været undervejs siden starten af maj og er en del af den sjette sanktionspakke målrettet Rusland, efter landet invaderede Ukraine 24. februar.
”Sanktionerne vil øjeblikkeligt påvirke 75 procent af russisk olieimport. Og ved årets udgang vil 90 procent af den russiske olie, der importeres til Europa, være forbudt,” skriver Charles Michel.
Det vil ramme industrien, benzinpriserne og produkter som plastik, der laves af olie. Jeg hørte en analytiker sige, at prisen på en liter benzin nok snart vil kunne runde 20 kroner. Det lyder meget realistisk.
Trine Villumsen Berling
Seniorforsker, DIIS
EU-lederne blev samtidig enige om at sende ni milliarder euro til Ukraine i finansiel støtte samt at udelukke Ruslands største bank, Sberbank, fra betalingssystemet Swift.
Til gengæld vil russisk olie leveret via rørledninger ikke blive bremset med det samme. Det er en håndsrækning til Ungarn, der dermed kan fortsætte med at importere russisk olie.
Succes at få aftale med Ungarn
Ungarn har været den mest udtalte modstander i EU af forslaget om en olieembargo med argumenter om, at et stop for russiske olieforsyninger vil ramme Ungarn økonomi hårdt.
Derfor er det også en succes, at EU-landene kunne blive enige om sanktionerne mod russisk olie, selvom aftalen ikke er lige så ambitiøs, som det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen, vurderer seniorforsker ved DIIS, Trine Villumsen Berling.
”Ungarn var slet ikke rede til at gå ind i den her diskussion, så det, at man nu står samlet i EU om den her aftale, er en succes. Det kunne sagtens være faldet til gulvet,” siger Trine Villumsen Berling, der til daglig forsker i energi- og sikkerhedspolitik og relationen til Rusland.
Olie er ikke bare olie
Hun fortæller, at Ungarn – men også Slovakiet og Tjekkiet – er meget afhængige af olieforsyningen fra Rusland, og at det ikke bare er lige til at skifte den russiske olie ud, uden det kommer til at gøre rigtig ondt.
De østeuropæiske landes energiinfrastruktur er nemlig dybt afhængig af Rusland leverer store dele af energien.
”Olie er ikke bare olie. Det vurderes at tage fire år at omstille raffinaderierne til at modtage olie fra for eksempel Nordsøen i stedet, der er en lettere form for olie. Så der er masser af infrastruktur i det her, som skaber rammer for, hvor meget politik, man kan lave, medmindre man tager en meget radikal beslutning om, at samfundet slet ikke skal have olie,” siger Trine Villumsen Berling.
Rammer også Danmark
Selvom den nye aftale ikke rammer alt import af olie fra Rusland, så kommer de nye sanktioner til at kunne mærkes bredt. Også i Danmark.
”Det vil ramme industrien, benzinpriserne og produkter som plastik, der laves af olie. Jeg hørte en analytiker sige, at prisen på en liter benzin nok snart vil kunne runde 20 kroner. Det lyder meget realistisk,” siger Trine Villumsen Berling og tilføjer:
”Oveni står vi i den situation, at Ørsted ikke vil betale med rubler for den russiske gas og Gazprom derfor snart måske stopper gasleverancerne. Dermed kan virksomheder ende med at mangle både olie og gas til at fortsætte deres produktion. Så der er ingen tvivl om, at der foregår nogle hårde snakke på direktionsgangene lige nu.”
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Hanne Storm Edlefsen48 årI dag
Tiltrædende seniorrådgiver (1/1), Concito, Medlem af fonden Baltic Energy Island, medlem af advisory board for Klimafolkemødet
Lars Bonderup Bjørn57 årI dag
Adm. direktør, EWII, formand, Center Danmark, forfatter

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet













