Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det rigtige redskab til at håndtere klimaflygtninge

Af Sune Lægaard
Ph.d. og viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Klimaændringerne betyder, at flere og flere mennesker vil blive tvunget til at flygte, for eksempel på grund af oversvømmelser eller ørkendannelse.

Alligevel er disse mennesker ikke flygtninge i flygtningekonventionens forstand. Den handler kun om personer, der flygter fra deres land på grund af personlig forfølgelse.

Dette rejser spørgsmålet, om der er brug for en ændring af flygtningekonventionen, så den kommer til at omfatte klimaflygtninge?

FN’s menneskerettighedskomite har til opgave at overvåge, hvorvidt de stater, der har tiltrådt konventionen om civile og politiske rettigheder, overholder den. Komiteen har behandlet en klage fra en kiribatier, der fik afvist sin ansøgning om asyl i New Zealand, fordi han ikke kvalificerede som flygtning.

Komiteen bemærkede dog, at lande alligevel ikke kan sende afviste asylansøgere tilbage, hvis dette risikerer at medføre en krænkelse af deres ret til liv, og at klimaændringer kan medføre dette.

Politisk forfølgelse er et individuelt problem for de personligt forfulgte, hvorimod klimaændringer er kollektive og strukturelle. Så der skal kollektive kriterier til for at håndtere sidstnævnte. 

Sune Lægaard
Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Stater skal have øje for klimarelaterede trusler
Afgørelsen handler altså om, at stater skal gøre sig overvejelser om følgerne af klimaændringer, før de sender afviste asylansøgere retur. Dette hedder i flygtningekonventionens terminologi refoulement.

Flygtningekonventionens centrale bestemmelse er, at stater ikke må returnere personer, der risikerer at blive forfulgt i deres hjemland. Dette kaldes princippet om non–refoulement.

Afgørelsen udvider i praksis de relevante trusler mod hjemsendte asylansøgere fra personlig forfølgelse til også at omfatte trusler mod deres liv på grund af klimaændringerne.

Afgørelsen anerkender altså ikke ofre for klimaændringer som flygtninge. Den indfører ikke en officiel kategori af klimaflygtninge med ret til asyl. Den handler udelukkende om, at stater skal have øje for klimarelaterede trusler mod retten til liv, når de sender afviste asylansøgere tilbage.

Afgørelsen tager ”blot” udgangspunkt i den sørgelige kendsgerning, at afviste asylansøgere kan være udsatte i forhold til deres grundlæggende menneskerettigheder på grund af klimarelaterede forhold.

Hvad bør det betyde for den måde, hvorpå vi behandler personer, der flygter fra klimaændringer? Det ændrer ikke ved, at flygtningekonventionen er skabt som redskab til at håndtere en anden slags problemer end klimamigration. Dens formål er at håndtere primært politisk forfølgelse.

Klimaforandringer er et kollektivt problem
Denne slags problemer findes stadig, så der er stadig brug for flygtningekonventionen. Men den er simpelthen en forkert slags værktøj til at håndtere de nye problemer, der skyldes klima.

Politisk forfølgelse er et individuelt problem for de personligt forfulgte, hvorimod klimaændringer er kollektive og strukturelle. Så der skal kollektive kriterier til for at håndtere sidstnævnte. 

Løsningen må derfor være en helt ny ramme for at håndtere klimaændringerne og deres konsekvenser, herunder klimaflygtninge – og den ramme skal håndtere problemet på forhånd, ikke som symptombehandling på bagkant.

Verdens lande bør først og fremmest tage stilling til, hvordan de kan begrænse klimaændringerne og afbøde effekterne af klimaændringerne. Afbødning kan sagtens ske i andre lande, hvor alternativerne vil være, at folk tvinges på flugt. Det vil være i alles interesse, både de udsatte lande og dem, der ellers ville modtage flygtninge.

Hvor dette ikke er muligt, bør verdens lande sekundært tage stilling til, hvordan de fordeler ansvaret for aktivt at hjælpe folk tvunget på flugt af klimaændringerne. Dette kan og skal ikke håndteres ud fra individualiserede vurderinger af enkeltpersoner, men må løftes op på statsniveau.

Spørgsmålet om non-refoulement kommer først i tredje række, hvis disse to andre vigtigere problemer ikke håndteres ordentligt.

Hvis vi skal håndtere klimaflygtninge ud fra non-refoulement-princippet, er det et symptom på, at vi har fejlet med hensyn til at finde løsninger på de forudgående problemer med klimaændringerne og ansvarsfordelingen for at håndtere deres følger.