Rådgiver om landbrugsudspil: Trist for klimaet, at skovrejsning er en fodnote

Ser man som skovbrugsmand på regeringens udspil til CO2-reduktion i landbruget bliver man trist.

Her i Altinget nævnes det i opremsningen, at skovbrugssektoren kan bidrage med en mikroskopisk effekt på 0,03 millioner tons CO2.

Det er først og fremmest trist for klimaet, når man udmærket ved, at potentialet jo mageligt er en binding af ti millioner tons CO2 per år. Det kan ske ved at øge skovrejsningen – altså at plante skov, som gror - med en halv million hektar.

Heri er kun medregnet selve den nye skovs binding – undervejs vil skoven begynde at levere noget af alt det træ, som vi får så hårdt brug for til den grønne omstilling.

De her 0,03 millioner tons i regeringsudspillet kan kun være, fordi de regner med et meget lille areal, og fordi den skov, som så plantes, alene skal tjene skønheden, jagten og drømmene.

Overser skovrejsning
Ingen ser eksempelvis noget problem i, at landmanden lader markerne udvikle sig til "natur" – underforstået tilgroning. Det sikrer jo blot en diminutiv klimaeffekt, ingen træprodukter, økonomi og slet ingen sikkerhed for, at de giver mere til arter, som vi gerne vil hjælpe. 

Skov, som vokser og leverer træ og klimaeffekt, kan binde millioner af tons CO2 per år. Og betydeligt mere end den samlede effekt af regeringens skitserede landbrugstiltag. 

Palle Madsen
Seniorforsker, InNovaSilva

Lavbundsjorde er heller ikke sat til nogen videre effekt. Her indgår 1,6 millioner tons CO2, som nævnes indledningsvist, men sammen med andre tiltag, så det vil altså sige betydeligt mindre, og at lavbundsjorderne i sig selv bidrager med peanuts. 

Venstrefløjen har derfor ret, når den hævder, at regeringen blot hænger sin hat på "nye teknologier". De bliver naturligvis vigtige, men skulle vi ikke vente med at indregne dem, til effekten er nogenlunde efterprøvet og dermed skalerbar? 

Derimod forventer man i regeringens udspil fire millioner tons fra pyrolysen. Og det er vel at mærke tons CO2, der må forventes at koste cirka 800 kroner per tons at binde. Det skal åbenbart være dyrt, før de gider medtage det.

Så kære regering – jeres bud på klimatiltag for landbruget overser fuldstændig skovrejsning, der blot er taget med som en ubetydelig fodnote.

Det er vanskeligt at begribe, hvorfor man ikke har øje for skovrejsning, når man ved, hvor nøjsomme træer og skov er, og hvor meget selvsamme kan præstere af klimaeffekt. Hvorfor ikke tage det sikre stik hjem? 

Giv CO2-præmie
Nogen insisterer på automatisk og irrationelt at betragte al skov som udelukkende natur. Og ingen er tilsyneladende villig til at indse, at der bliver mangel på bæredygtigt træ i fremtiden, og at klimaeffekten af at bruge træ i stedet for eksempelvis beton, stål og aluminium er meget stor. 

Vi vil komme langt, hvis politikerne tør binde an med halv million hektar skovrejsning. Skov, som vokser og leverer træ og klimaeffekt, kan binde millioner af tons CO2 per år. Og betydeligt mere end den samlede effekt af regeringens skitserede landbrugstiltag. 

Lad dog landmændene plante skov på de marker, som alligevel er marginale til landbrug, fordi de er små og upraktiske. Lad dem beholde landbrugstilskuddet dér – og giv dem CO2-præmie for CO2- bindingen – eksempelvis 200 kroner per tons. Så skal I se, hvor meget CO2, der bliver bundet. 

Det virker, det er billigt og det tager hånd om den forstående træmangel i verden.  Vi vil jo også gerne bygge træhuse og spare en masse CO2-udledning fra byggeriet. Tag nu de sikre stik hjem.