Frie Energiselskaber før Radius-samråd: SEAS NVE får advarselslamperne til at blinke

Af Jette Miller
Administrerende direktør i De Frie Energiselskaber

I foråret trak andelsselskabet SEAS NVE, der leverer strøm til kunder på Sjælland, Lolland-Falster og øerne et udbud på knap 170 millioner kroner tilbage, fordi der, som JP Finans selv formulerede det, ”kom mistanker frem om overpriser og urent trav”.

SEAS NVE består af en række selskaber. Tre af dem var involveret i udbudsforretningen her: Det første selskab havde retten til at udbetale energitilskud. Det andet selskab udbød opgaven med at lave energibesparelser. Det tredje selskab vandt udbuddet om at lave energibesparelser.

Med andre ord: Pengene kunne blive i familien.

Selskaberne hed henholdsvis SEAS NVE Net, SEAS NVE Holding og SEAS NVE Strømmen. For at komplicere sagen yderligere har SEAS NVE Net i mellemtiden skiftet navn til CERIUS.

Processen omkring udbuddet blev tilsyneladende tilrettelagt på en måde, så man kunne være sikker på, at få eller ingen andre end selskabets eget søsterselskab ville byde. Resultatet blev en overpris på 25-50 millioner kroner. De penge skulle SEAS NVE’s kunder nu helt ubegrundet betale mere, for at SEAS NVE lavede energibesparelser.

Grundlaget for udbudsretten er, at udbyder netop ønsker laveste pris og bedste produkt. Den præmis går af fløjten, når et selskab handler, som SEAS NVE gjorde med udbuddet til de 170 millioner kroner.

Jette Miller
Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

SEAS NVE har til pressen udtalt, at udbuddet skete i den bedste mening. Formelt set har SEAS NVE da heller ikke overtrådt udbudsloven. Men her stopper de gode viljer nok også.

For hvor SEAS NVE Holding på overfladen overholdt formalia, så krævede det kun lidt kradsen i lakken at se, hvad der i virkeligheden fandt sted, nemlig at udbuddet tilsyneladende blev tilrettelagt sådan, at det ville få meget lidt opmærksomhed.

Andre selskaber, der kunne have budt på opgaven, fandt dermed aldrig ud af, at udbuddet fandt sted og kunne derfor selvsagt heller ikke byde og dermed presse prisen ned og kvaliteten op.

Grundlaget for udbudsretten er, at udbyder netop ønsker laveste pris og bedste produkt. Den præmis går af fløjten, når et selskab handler, som SEAS NVE gjorde med udbuddet til de 170 millioner kroner.

Her er fire af de måder, hvorpå SEAS NVE tilrettelagde deres udbud inden for de formelle rammer, men med et resultat, der alene var til koncernens gunst – og ikke forbrugernes vinding:

1. En udbudsplatform uden åben offentliggørelse af udbud. Normalt udbydes en vare der, hvor flest mulige leverandører vil få øje på den og byde ind. Afsender af udbuddet ønsker synlighed og omtale. Det sker i håb om at kunne tiltrække bedste produkt til bedste pris.

SEAS NVE Holding valgte en norsk udbudsplatform, hvor energibesparelser ikke tidligere har været udbudt, og hvor kravet, for at du overhovedet får besked om udbuddet, er, at du er tilmeldt platformens e-mail-liste. Da platformen ikke er kendt i energibranchen som et sted, hvor der handles med realisering af energibesparelser inden for Energispareordningen, så havde det nul bevågenhed.

2. En kategori på udbudsplatformen, der ikke før har været brugt til varen. Normalt ønsker udbyder, at kendskabsgraden til udbuddet er højt, og man ønsker at friste så mange som muligt til at komme med et bud.

SEAS NVE udbød opgaven indenfor ”Rådgivning vedr. Energiadministration”, og dermed ramte man ingen relevante selskaber inden for det felt af virksomheder, der realiserer energibesparelser inden for Energispareordningen.

3. Høj volumen holder mindre virksomheder ude. Erfaringerne fra andre el-selskaber viser, at flere udbud i mindre portioner resulterer i flere bydere, hvilket vil presse prisen ned. Det gælder blandt andet de udbud, som elnet-selskabet Radius holder, hvor portioner af 5-10 GWh udbydes for at få så mange til at byde som muligt. Hvis udbudsvolumen bliver for høj, vil færre virksomheder kunne byde.

SEAS NVE udbød i alt 340 GWh realiserede energibesparelser. I én stor pakke. Til det bud ville der – selv med massiv offentlig omtale - formentlig fortsat kun være SEAS NVE Strømmen, der kunne byde.

4. En platform, hvor man på forhånd kan trække liste og se potentielle bydere. Ved udbud åbnes budkonvolutterne sædvanligvis med en vis spænding: Hvor mange har budt, og hvad har de budt?

I dette tilfælde fik SEAS NVE Holding henholdsvis den 20. og 21. november 2017 notifikationer om, at følgende havde fået besked om, at udbuddet ville finde sted:

1. FORCE Technology
2. FORCE Certification
3. Rambøll Danmark
4. Siemens
5. SWECO Danmark
6. Niras
7. Cowi
8. Accenture
9. McKinsey og Company
10. Ernest & Young
11. PwC
12. SEAS NVE Strømmen

Således kunne SEAS NVE Holding altså se, at SEAS NVE Strømmen ville være eneste mulige byder, der havde erfaring med at levere og realisere energibesparelser inden for den danske energispareordning - og ikke lavede ”rådgivning” om blandt andet energibesparelser sådan som i øvrigt også kun en del af de øvrige 11 selskaber på listen.

Flere af disse selskaber ville næppe finde en opgave med at lave og dermed realisere energibesparelser interessant. Eksempelvis mindes jeg ikke, at hverken McKinsey og Company eller Ernest & Young har hjulpet danske forbrugere med at udskifte halmkedler og installere varmepumper.