Klima-ungedelegater: Giv klimaet jeres penge – ikke jeres flotte ord

DEBAT: Et flertal på Christiansborg har med 70-procentsmålsætningen sat sig et fornuftigt ambitionsniveau, men det er vigtigt, at pengene følger med. Både på den kommende finanslov og til FN's klimafond, skriver Nilly Taheri og Monika Skadborg.

Af Nilly Taheri og Monika Skadborg
Danmarks ungdomsdelegat inden for klima og miljø og forperson for Ungeklimarådet

70 procent reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger inden 2030. Den ambition kan man dårligt sidde i hjørnet og tude over. Det passer cirka med det tempo for grøn omstilling, vi som minimum skylder verden, hvis vi sammen skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Så vi jublede selvfølgelig, da ambitionen blev lanceret. Vi vil hellere have, at regeringen sætter sig et fornuftigt ambitionsniveau og gør en indsats for at nå det, end at de sikrer sig selv en nem sejr ved at sætte for lave mål. 

Men valgkampen er forbi nu, og vi kommer ikke til at lade os spise af med målsætninger alene. Det er nu, regeringen skal bevise, at ambitionen ikke kun handlede om at tilfredsstille vælgere, men om at gøre en reel forskel for klimaet. Jorden brænder bogstaveligt talt.

Derfor er tiden inde til at omsætte ambitionerne til handling og anerkende, at de nødvendige klimainvesteringer koster kassen, men at det er langt dyrere at lade være med at hive tegnebogen frem nu. Tal fra DTU viser, at politikerne skal hive 80 milliarder kroner frem mod 2050 for at nå fossil frihed og være inden for Paris-aftalen. Så ambitionerne er jo gode, men er de klar til at smide pengene efter det også?

Klima skal prioriteres højest i finanslov
For os er der ingen tvivl om, at klimaet bør stå som første prioritet under finanslovsforhandlingerne, for regeringen har en bunden opgave at løse, hvis de skal være fair over for den næste generation: Undgå at efterlade et hul i klimabudgettet, for det er mindst lige så slemt som et hul i statsbudgettet.

Ønskelisterne til finansloven er lange, og benspændene for de effektive klimatiltag er mange. Der er mange interesser at balancere imellem. Men klimahandling bliver hverken nemmere eller billigere af at blive udskudt - tværtimod er der mange penge at spare på at komme hurtigt i gang.

Så lad os tage fat i de tiltag, der måske er politisk svære, men som virkelig batter noget. Lad os indrette klimaafgifter på en socialt retfærdig måde. Det kan godt lade sig gøre. Og lad os tage nogle alvorlige samtaler i alle sektorer om, hvordan vi kan leve op til målsætningerne på den smarteste måde.

Danmark skal spytte i den internationale kasse
Det er ikke kun i Danmark, at politikerne fedter med pengene til klimaet. I dag mangler over halvdelen af verdens absolut nødvendige klimatiltag finansiering. Hvis vi skal leve op til de løfter, der internationalt er givet til FN's klimafond, så skal der inden COP25 i december i år være indsamlet 15 milliarder amerikanske dollar, og her knap tre måneder før er der kun indsamlet 5,6 milliarder dollar takket være Norge, Frankrig, Canada, UK og Tyskland.

Det ville simpelthen klæde Danmark at begynde at spytte i kassen, fordi et isoleret fokus på klimafinansiering inden for vores egne grænser ikke tager højde for den olie, vi sælger til andre, eller de store aftryk, vores forbrug sætter på verdens samlede udledninger. Ligeledes må det også være en prioritet, fordi det helt enkelt er afgørende, at vi på verdensplan faktisk har de penge, der skal bruges for at redde vores planet.

Kære politikere. Det koster skejser at være ambitiøs, men vi har ikke råd til at lade være. Så pengene op af lommerne og længe leve klimaet.

Forrige artikel Dansk Metal: Skab et klimaparlament til gavn for danske arbejdspladser Dansk Metal: Skab et klimaparlament til gavn for danske arbejdspladser Næste artikel Replik til Alternativet: Afvikling af dansk olieproduktion gavner ikke klimaet Replik til Alternativet: Afvikling af dansk olieproduktion gavner ikke klimaet
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.