Lars Aagaard ny klima-, energi og forsyningsminister. Dan Jørgensen skal tage sig af global klimapolitik

Den tidligere energilobbyist, Lars Aagaard, bliver ny klima- energi- og forsyningsminister, mens Dan Jørgensen (S) bliver SVM-regeringens nye minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Dermed splitter Mette Frederiksens (S) nye regering klimapolitikken op i to ministerier, mens Lars Løkke Rasmussen hiver en ny klimaminister ind med dyb kendskab til energibranchen.
55-årige Lars Aagaard var fra 2009 til 2022 direktør for energiselskabernes organisation, Dansk Energi, men stoppede i år, da Dansk Energi fusionerede med Wind Denmark og Dansk Solkraft og blev til Green Power Denmark.
Aagaard er tidligere som toplobbyist både blev kaldt "Kul-Lars", fordi han på et tidspunkt forsvarede de danske kulkraftværkers interesser, og "Panda-Lars", da han senere kom over i den anden grøft og begyndte at tale om grøn energi.
Siden november har han været klimachef i tænketanken Kraka, men det blev altså en kort fornøjelse.
På Amalienborg Slotsplads blev Lars Aagard spurgt, hvordan det føles nu at blive minister:
"Det er vigtigt, og jeg håber at gøre en positiv forskel," sagde Lars Aagaard gennem vinduet i den nye ministerbil på vej til Dronningen.
Dan Jørgensen beholder global klimapolitik
Den afgående minister, Dan Jørgensen, fortsætter med klimapolitikken, men nu med klart fokus på Danmarks internationale klimaarbejde. Hans nye arbejdsplads bliver Udenrigsministeriet, hvor han beholder ansvaret for den globale klimapolitik og oveni skal være udviklingsminister.
Lars Aagaard (55) har tidligere været administrerende direktør for Dansk Energi og miljø- og energichef for Dansk Industri. Han har indtil nu været klimadirektør og partner i Tænketanken Kraka, men nu har Lars Løkke Rasmussen hvervet ham til en ministerpost.
Han er således ikke valgt til Folketinget. Lars Aagaard er har en kandidat i offentlig administration fra RUC i 1994.
Dan Jørgensen (47) er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, men blev i 2013 hentet hjem og udnævnt til fødevareminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Siden 2019 har han været klima-, energi- og forsyningsmister.
Dan Jørgensen er valg til Folketinget fra Fyns Storkreds. Han har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Dan Jørgensen mister samtidig pladsen i regeringens magtfulde Økonomiudvalg, hvilket den nye klimaminister heller ikke får plads i.
Til gengæld beholder den nye regering Udvalget for Grøn Omstilling, og klima-, energi- og forsyningsministeren - det vil nu sige Lars Aagaard - forbliver som formand.
De andre medlemmer af det grønne regeringsudvalg bliver økonomiministeren, erhvervsministeren, ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, miljøministeren, skatteministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, transportministeren samt uddannelses- og forskningsministeren.
Ny transportminister bliver Venstres tidligere klima- og energiordfører Thomas Danielsen, mens ny fødevareminister bliver tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Der er ministeroverdragelse i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet torsdag klokken 15.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet



















