Ny debat: Hvad er de borgerlige svar på klimaspørgsmålet?

Blå partier på stribe har den seneste tid meldt sig som tilhængere af regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Senest har Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sluttet sig til målet under Folketingets åbningsdebat torsdag. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative er også alle med på vognen.
Den blå opbakning til det ambitiøse reduktionsmål kommer efter et folketingsvalg, hvor klimapolitik for mange vælgere har erstattet udlændinge og sundhed som det vigtigste på dagsordenen.
Flere borgerlige stemmer har givet udtryk for, at de blå partier har været for lang tid om at opdage klima-dagsordenen. Selv før valget gjorde daværende Venstre-klimaminister, Lars Christian Lilleholt, status i Altinget:
"Vi har ikke på samme måde som andre talt klima op. Det burde vi måske have gjort."
Ægte borgerlige svar
Nu bakker de fleste blå partier mere eller mindre op om et ambitiøst klimamål. Men det betyder ikke, at der ikke er forskel på rød og blå, når det gælder grøn politik. Det gjorde Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, klart, da partiet seneste weekend holdt Landsråd:
"Venstrefløjen har længe forsøgt at bilde os ind, at vi kun kan redde klimaet ved at hæve skatterne. Ved at mindske væksten. Og begrænse den personlige frihed. Men der er en anden vej."
I Venstre erkender formand Jakob Ellemann-Jensen, at det for længe har været op til de røde partier at komme med løsninger på klimakrisen. Det skal være slut nu, sagde han på det landsmøde, hvor han blev valgt som partiets nye formand.
"Der er en stor, vanskelig og vigtig opgave i at finde de ægte grønne, liberale svar, der faktisk er reelle løsninger og ikke bare ser snævert på Danmark, skruer op for afgifterne og kravene og presser gode arbejdspladser, der allerede er i gang med omstillingen, ud over landets grænser."
Hvordan finder man så de borgerlige svar på klimaspørgsmålet? Det spørger Altinget Energi og Klima om i en ny fagdebat, hvor en række blå stemmer får ordet.
Du kan møde debatpanelet her:
Morten Messerschmidt
Klimaordfører for Dansk Folkeparti
Jonas Herby
Specialkonsulent i Cepos
Pernille Weiss
Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative
Jonas Holm
Formand og partistifter, Grøn Kurs
Thomas Danielsen
Klimaordfører for Venstre
Peter Bjerregaard
Tidligere kommunalvalgskandidat for Konservative
Claes Kirkeby Theilgaard
Chefredaktør for 180grader.dk
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde




















