Nye tal afslører større udledninger fra biogasanlæg i landbruget: "Det er en bombe ind i forhandlingerne"

Klimaeffekten fra biogasanlæg kan være kraftigt reduceret, efter at nye tal afslører et væsentligt større metantab end forventet. En ”bombe” ind i landbrugsforhandlingerne, mener Enhedslisten.

Det højere metantab fra landets biogasanlæg er en "bombe" ind i forhandlingerne om landbrugets grønne omstilling, mener Enhedslistens Peder Hvelplund.
Det højere metantab fra landets biogasanlæg er en "bombe" ind i forhandlingerne om landbrugets grønne omstilling, mener Enhedslistens Peder Hvelplund.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

En ny problematik melder sig nu på banen i forhandlingerne om den grønne omstilling af landbruget, der netop er blevet genoptaget.

Det mener Enhedslisten, efter at det i sidste uge kom frem, at klimaudledningerne fra biogasanlæg viser sig at være større end forventet. 

”Det er en bombe ind i forhandlingerne, fordi vi bliver nødt til at forholde os til så massiv en udledning. Vi skal gøre regnebrættet op i forhold til 2030-målet, og enhver merudledning tæller med i det regnskab,” siger partiets ordfører for grøn omstilling, Peder Hvelplund.

Der er helt præcist tale om det såkaldte metantab fra biogasanlæggene, som man i klimafremskrivningen for 2021 antog lå på cirka 1 procent i gennemsnit.

Det er en skandale, at vi poster så mange penge i en teknologi, hvor vi nu reelt kan se, at klimaeffekten er minimal.

Peder Hvelplund (EL)
Ordfører for Grøn Omstilling

En ny undersøgelse fra Rambøll for Energistyrelsen viser dog, at det gennemsnitlige metantab fra anlæggene er 2,5 procent – altså mere end dobbelt så højt som forventet.

Ifølge beregninger fra Energiwatch betyder det helt konkret, at udledningerne fra biogasanlæg kan være 3,1 millioner tons CO2-ækvivalenter højere end forventet frem mod 2030. Og det er vel at mærke med udgangspunkt i Energistyrelsens omregning af metan til CO2, der er mere forsigtig end den fra FN’s klimapanel.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet vurderer ligeledes i Politiken, at klimaeffekten ved at benytte biogasanlæg kan være halveret med den nye viden om metantabet.

Læs også

En skandale

Biogas anses både i landbruget og store dele af Folketinget som en grøn fremtidsløsning, fordi det har potentiale til at mindske landbrugets drivhusgasudledninger og hjælpe økologiske landmænd med at skaffe næringsstoffer.

Biogassen produceres hovedsageligt af gylle, husdyrgødning og dybstrøelse fra landbruget, men kan også bestå af majs og madrester.

På grund af de store forhåbninger poster staten også mange penge i støtte til biogasproduktion.

I april 2020 meldte regeringen ud, at støtteudgifterne frem mod 2030 kunne løbe op i 27 milliarder kroner, men i en fremskrivning tidligere på året fra Klimaministeriet kom det frem, at udgifterne kan stige til i alt 43 milliarder kroner i de næste 10 år.

Det svarer til cirka 4 milliarder kroner årligt i gennemsnit, som postes i støtte til biogas.

Og det gør blot nyheden om de større udledninger endnu mere kritisabel, mener Enhedslisten.

”Det er en skandale, at vi poster så mange penge i en teknologi, hvor vi nu reelt kan se, at klimaeffekten er minimal. Jeg så meget hellere, at man kanaliserede støttemidlerne over til reelt vedvarende energikilder frem for biogas,” siger Peder Hvelplund.

Han henviser også til, at der tilbage i 2015 blev gennemført en undersøgelse, der viste et metantab på 4,3 procent fra biogasanlæggene.

Der er nogle udfordringer ved de her udledninger, men svaret på dem er en fortsat teknologiudvikling.

Erling Bonnesen (V)
Fødevareordfører

Dengang lovede branchen selv at få nedbragt udslippet, hvilket førte til forventningen på 1 procent.

”Nu står vi så her seks år senere og må konstatere, at der stadigvæk er massive problemer. Derfor betragter jeg heller ikke biogas som hverken en vedvarende energikilde, og jeg ser heller ikke et stort potentiale på området i fremtiden. Vi ser gerne, at det også kommer til at afspejle sig i støttemidlerne,” siger Hvelplund.

V tror stadig på biogas

Metantabet fra biogasanlæggene er særligt kritisk, fordi metan er en meget værre drivhusgas end CO2 i den globale opvarmning.

I et såkaldt 100 års-perspektiv vurderer Energistyrelsen, at ét kilo metan svarer til 25 kilo CO2, mens FN’s klimapanel vurderer, at metan er 28 gange værre end CO2. Vurderer man opvarmningen i et 20 års-perspektiv er metanen 84 gange værre.

Nyheden om de det højere metantab mødes med alvor fra Venstre, men det får ikke partiet til at tvivle på biogas som en fremtidig energikilde.

”Jeg tror på biogas og har fortsat store forventninger til det i fremtiden. Der er nogle udfordringer ved de her udledninger, men svaret på dem er en fortsat teknologiudvikling,” siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V), der vil holde sig til at drøfte nyhedens potentielle betydning for landbrugsforhandlingerne i forhandlingslokalet.

Branche: Bakker op om regulering

Som konsekvens af de nye tal lægger Energistyrelsen i en pressemeddelelse op til, at der i højere grad bør indføres regulering på området.

”Det er vigtigt, at metanlækager reduceres for at bevare den positive klimaeffekt ved biogas, således at den stadig understøtter den grønne omstilling,” skriver styrelsen.

Eftersom klima-, energi- og forsyningsministeren har forudsat et metantab på 1 procent i sin klimafremskrivning, er det fuldt ud forventeligt, at der vil komme en regulering.

Henrik Høegh
Formand, Biogas Danmark

Samme linje stod klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på i et skriftligt svar til Politiken i sidste uge, hvori han også varslede drøftelser om forslagene fra Energistyrelsen med Folketingets partier.

Det bakker branchen selv også op om.

Biogas Danmark kalder de nye tal ”overraskende” høje og erklærer sig enige i, at de skal nedbringes så ”hurtigt som muligt”.

”Derfor bakker Biogas Danmark også op om de tiltag, som Energistyrelsen lægger op til, herunder en række klare krav til biogasanlæggene,” siger formand Henrik Høegh i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Eftersom klima-, energi- og forsyningsministeren har forudsat et metantab på 1 procent i sin klimafremskrivning, er det fuldt ud forventeligt, at der vil komme en regulering. Det bliver en udfordring for især de biogasproducenter, der ikke allerede lever op til kravene, men som branche er vi naturligvis klar til at løfte opgaven.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til, hvordan nyheden om det forhøjede metantab får betydning for de igangværende landbrugsforhandlinger. Det har ministeren dog ikke ønsket at udtale sig om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

Henrik Høegh

Formand, Biogas Danmark
landbruger (Næsgård Agerbrugsskole 1974)

0:000:00