Professor: Energiaftalen løser ikke udfordringer med biomasse

DEBAT: Energiaftalen retter ikke op på de skævheder i afgiftssystemet, som favoriserer brugen af biomasse. Når grundbeløbet frafalder om kort tid, er der risiko for, at flere kraftvarmeværker vil omlægge, skriver Jette Bredahl Jacobsen.

Af Jette Bredahl Jacobsen
Medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på IFRO, Københavns Universitet

Alle Folketingets partier står bag energiaftalen 2018, og overordnet set er det en god aftale for den grønne omstilling i Danmark. Der tages væsentlige skridt i retning af at få omstillet el- og fjernvarmesystemet til vedvarende energi og elektrificering af samfundet. Det har fået mange til at omtale den som historisk.

Med initiativerne og finansieringen i energiaftalen sigter Danmark mod at nå cirka 55 procent vedvarende energi i 2030, som Klimarådet forud havde anbefalet ud fra en vurdering af Danmarks langsigtede klimamålsætninger og omkostningerne ved omstillingen.

På længere sigt har Folketingets partier sat et mål om at nå netto-nuludledning i 2050. Det er samlet set ambitiøst og medvirker til, at Danmark på sigt kan levere sit bidrag til indfrielse af Parisaftalen.

Voksende biomasseforbrug
Selv om energiaftalen forholder sig til de langsigtede målsætninger, er der også mangler. I Danmark er det årlige biomasseforbrug steget med omtrent 40 procent i løbet af de seneste fem år, og det er ikke uproblematisk, når vi ikke med sikkerhed ved, om al vores biomasse er klimavenligt.

Derfor analyserede Klimarådet i sin hovedrapport i foråret klimaperspektiverne og udfordringerne i Danmarks voksende biomasseforbrug. En væsentlig årsag til Danmarks store forbrug er afgiftssystemet.

Energiaftalen tager desværre ikke et fuldt opgør med de favorable rammevilkår for biomassen, hvor især opretholdelsen af biomassens afgiftsfritagelse kan betyde, at Danmark fortsat kan forventes at omlægge til biomasse. I aftalen er det vedtaget at nedsætte en bioenergi-taskforce, som skal se på bæredygtighed af bioenergi i bred forstand, og det tilkendegives, at Danmark vil arbejde for international regulering af biomasse. Derudover er det begrænset, hvad energiaftalen indeholder om bæredygtig biomasse.

Regulering af biomassens bæredygtighed
Der er en stigende erkendelse af, at biomassen ikke altid er bæredygtig og faktisk sjældent kan siges at være helt CO2-neutral. Med en stigende global efterspørgsel efter biomasse er der risiko for, at noget af biomasseforbruget sker på bekostning af kulstoflagring. Og det vil have negative konsekvenser for muligheden for at nå Parisaftalens mål.

Energiaftalen kunne med fordel have indeholdt en politisk udmelding om, at der skal udvikles robuste og retvisende regler for brugen af bæredygtig biomasse i Danmark, hvor der er fokus på både direkte og indirekte klimaeffekter, der er ved brug af biomasse.

Samtidig tager energiaftalen ikke højde for den manglende dokumentation for, at den biomasse, vi anvender i Danmark, rent faktisk bidrager til en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Det kan være et problem, da den nuværende regulering bygger på en antagelse om, at biomassen er fuldt CO2-neutral. 

Favoriseret via afgiftssystemet
Afgiftssystemet er i dag indrettet sådan, at biomassen ikke er pålagt energiafgift. Afgiftsfritagelsen for biomasse fastholdes i den nye energiaftale, og det opretholder et stort incitament til brug af biomasse i varmeproduktionen frem for eksempelvis varmepumper i kombination med vind og sol.

Selv om der med energiaftalen sker en betydelig reduktion af elvarmeafgiften, er der stadig ubegrundede skævheder i afgiftssystemet, som der ikke rettes op på.

Dermed er der risiko for, at flere decentrale kraftvarmeværker vil omstille til biomasse, især nu. hvor tilskuddet (det såkaldte grundbeløb) til naturgasfyrede værker bortfalder ved udgangen af året. Flere af de naturgasfyrede kraftvarmeværker vil være nødt til at hæve varmeprisen betydeligt, medmindre de får lov til at omstille til et andet brændsel, og her opfattes afgiftsfri biomasse formentligt som det sikreste valg for mange.

Fuld afgiftsreform
Når biomassen stadig favoriseres frem for eksempelvis eldrevne varmepumper, overskudsvarme og geotermi, kan den grønne omstilling blive dyrere for samfundet end nødvendigt, idet der investeres i teknologier, som ikke er samfundsøkonomisk optimale.

Klimarådet anbefalede tidligere på året i analysen 'Fremtidens grønne afgifter på energiområdet' en afgiftsreform, hvor det bærende princip er beskatning af CO2. I forslaget til et nyt afgiftssystem er der ikke ubegrundede afgiftsfordele for biomassen, idet afgiften målrettes CO2-udledningerne. Derfor indeholder forslaget et krav om, at biomasse skal være dokumenteret bæredygtig og klimavenlig, hvis den skal fritages for CO2-afgift. 

Havde man i aftalen benyttet chancen til at ændre på den måde, vi beskatter CO2 – også den, der kan komme i forbindelse med brugen af biomasse – ville der i sandhed have været tale om en historisk energiaftale.        

Forrige artikel Vindmølleforening: Gælder reguleringen af det indre marked ikke i Sverige? Vindmølleforening: Gælder reguleringen af det indre marked ikke i Sverige? Næste artikel Økologisk Råd: Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul Økologisk Råd: Folketinget lader luftforurenerne køre på frihjul
Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.