Replik til Alternativet: Afvikling af dansk olieproduktion gavner ikke klimaet

REPLIK: Så længe verden efterspørger olie og gas, vil de samlede udledninger stige, hvis produktionen flytter til andre lande. Afvikling af Danmarks olieproduktion vil derfor ikke gavne klimaet, mener brancheorganisationen Olie Gas Danmark.

Af Martin Næsby
Administrerende direktør, Olie Gas Danmark

Rasmus Nordqvist (ALT) opfordrer på Altinget 2. september til, at regeringen i den kommende klimalov hurtigst muligt udfaser produktionen af olie og gas i Danmark – blandt andet gennem stop for nye udbudsrunder, stop for forlængelse af eksisterende licenser og "en afviklingsplan for al olie- og gasjagt".

Det bærende argument er, at det vil være i klimaets interesse.

Nordqvist ville formentlig have ret i sin antagelse, hvis ikke der var en efterspørgsel efter olie og gas.

Men det er der.

Olieproduktion spænder ikke ben for klimamål
Ifølge Energistyrelsens netop offentliggjorte Basisfremskrivning 2019 vil andelen af olie og gas i det danske bruttoenergiforbrug være 44 procent i 2030 (i dag 52 procent). Globalt er de tal langt større.

Olie- og gasindustrien anerkender og støtter ligesom alle andre både danske reduktionsdelmål og målet om CO2-neutralitet i 2050.

Men det er ikke rigtigt at antage, at de mål står i modsætning til, om vi producerer olie og gas i Nordsøen.

Hvis vi skal nå klimamålene i Danmark og den øvrige verden, skal udledningerne reduceres markant.

Dét er målet – og det når man ikke ved ophør af dansk olie- og gasproduktion.

Dansk olie og gas holder høj kvalitet
For det første, fordi Danmark er et af de lande i verden, som ifølge et studie fra Stanford University udleder mindst CO2 fra sin olieproduktion. Blandt andet fordi vi har olie af høj kvalitet, og fordi der stilles høje miljøkrav til industrien for eksempel i forhold til flaring af gas.

Så længe efterspørgslen er uændret, vil de samlede udledninger stige, hvis produktionen flytter fra Danmark til andre lande.

Det vil ikke gavne klimaet i hverken Danmark eller andre steder i verden.

For det andet fordi vejen til den grønne omstilling for mange landes vedkommende går gennem naturgassen.

Naturgas udleder mindst 40 procent mindre CO2 end kul, som er en af de helt store klimasyndere.

Kul og gas kan forholdsvist nemt substituere hinanden, og derfor estimerer Det Internationale Energiagentur (IEA), at en vigtig vej til at nå Paris-aftalen er det, der kaldes fuel substitution, hvor udskiftning af kul med gas er den altdominerende faktor.

Store dele af Europa får stadig en meget stor del af deres energi fra kul – det gælder for eksempel Polen.

De er derfor glade for Baltic Pipe, fordi den garanterer den gasforsyning, som skal føre til, at Polen kan lukke kul- og brunkulsfyrede kraftværker.

Det handler om efterspørgsel
Klimaproblematikken er ikke et nationalt anliggende – det er den samlede mængde global udledning, der er afgørende.

Ingen kan vide sig sikker på fremtidens grønne teknologier. Om det er revolution i lagringsteknologi, gennembrud i anvendelsen af carbon capture (opsamling af CO2 fra atmosfæren) eller andre teknologier, der sikrer, at vi kommer i mål med Paris-aftalen.

Men én ting er sikkert: Hvis der i 2050 – eller i 2040 for den sags skyld – ikke længere er efterspørgsel efter olie og gas, så er der ingen selskaber, der producerer olie og gas længere.

Heller ikke selvom man som selskab har fået tildelt en licens, som i princippet går til 2055.

Men hvis der ér en efterspørgsel, så er det fortsat godt, at det produceres med mindst mulig udledning – for eksempel i Danmark.

Oliepenge kan finansiere udvikling af grøn energi
Nordqvist skriver, at Nordsøen er en dårlig forretning for Danmark. Det er ikke korrekt.

Når indtægterne fra Nordsøen skønnes at falde markant i allerede i 2019 og et par år frem, er det, fordi Danmarks største gasfelt, Tyra, lukker midlertidigt ned i 2020 og skal renoveres.

Økonomisk redegørelse fra 2017 estimerer et samlet provenu fra Nordsøen på 250 milliarder kroner frem mod 2040.

Hvis vi skal nå klimamålene i Danmark, vil der blive hårdt brug for penge, som kan kanaliseres ind i grøn forskning og udbygning af vedvarende energikilder. Det fremgår blandt andet af energiaftalen fra juni 2018.

Forrige artikel Klima-ungedelegater: Giv klimaet jeres penge – ikke jeres flotte ord Klima-ungedelegater: Giv klimaet jeres penge – ikke jeres flotte ord Næste artikel Dansk Byggeri: Vi har udsigt til endnu mere vand i kælderen Dansk Byggeri: Vi har udsigt til endnu mere vand i kælderen
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Olieindustriens skønmaleri

    Olieindustriens drøm om at løse problemerne ved co2 lagring er hverken realistisk eller økonomisk ansvarlig, udviklingen inden for reel grøn energiproduktion går så hurtigt at det handler om for alvor at prioriterer samfundsressourcer til at skabe samlede satsninger der binder de forskellige grønne energikilder sammen i et stabilt og forsyningssikkert energisystem. Derfor skal skatterabatter og forskningsressourcer ikke bruges på en fossil industri men en fremtidssikret grøn industri som Danmark har alle forudsætninger for at fremme hvis vi helhjertet vælger at gå den vej.
    Når Olieindustrien fremhæver at dansk olieproduktion er den mest co2 og miljø effektive er det givetvis ud fra en forudsætning om at den danske miljølovgivning overholdes. Det har vi set en årelang praksis for ikke er tilfældet. Mærsk har, som det gentagne gange har været fremme i pressen, bevidst og systematisk omgået miljølovgivningen. Dertil kommer at der nu efter Total har overtaget bruges ressourcer på at genopbygge tyrafeltet hvor man bl.a. får produceret stålkonstruktionen i Indonesien hverken til gavn for miljøet eller danske arbejdspladser. Desværre er danske politikere i årevis blevet købt af olieindustrien gennem partistøtte i mio. klassen og samtidig bundet staten til investeringsbeskyttelses aftaler der gør det ekstremt dyrt at opsige eksisterende licenser. Derfor er det afgørende at folketinget nu sætter en stopper for yderligere tildeling af licenser i Nordsøen.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, fossile energikilder, atomkraft og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og ekspansiv finanspolitik med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, klimaet og vore efterkommere.