Topaktører vil parkere CO2-afgift i ny kommission

SOMMERMØDE: Debatten om klimaafgifter er trukket hårdt op inden klimaforhandlingerne, men bør vente og placeres i en ekspertkommission, mener Dansk Metal og Dansk Energi. Indrettes en CO2-afgift forkert bremses innovative løsninger, lød det fra Dansk Industris Lars Sandahl under Altinget Sommermøde.

I en ophedet debat får regeringen lidt opbakning fra erhvervsliv og dele af fagbevægelsen, der lægger afstand til støttepartierne og Klimarådets ønske om hurtigt at få kridtet banen op til en ny bred CO2-afgift.

En CO2-afgift peges på af mange aktører og eksperter som det vigtigste redskab til at nå målet om at få reduceret den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030, men tidspunktet er helt forkert og de foreløbige forslag er slet ikke så konkrete, at de kan bruges til noget som helst.

Sådan lød det fra både Dansk Metal og Dansk Energi på scenen til Altingets sommermøde, hvor Dansk Industris direktør Lars Sandahl til gengæld åbnede døren på klem til en CO2-afgift længere ude i fremtiden.

”Vi kan godt kigge på nogle CO2-afgifter, men der skal nedsættes en kommission, der skal se på det – og det må ikke betyde tab af arbejdspladser i Danmark eller svække virksomhedernes konkurrenceevne,” sagde Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen, der også kom med en advarsel om, at en reform med en CO2-afgift samlet ikke må ende med at gå ud over lønmodtagernes realløn:

”Hvis konkurrenceforholdene vipper til skade for danske erhvervsvirksomheder kommer det til at koste job og velfærd.”

Hovedkrav fra Radikale
Den ekspertkommission fagbevægelsen har i tankerne skal arbejde frem til 2022 og afgifterne skal så først indføres fra 2025.

Det er umiddelbart meget langsommere end det Klimarådet har foreslået, der er dem, som for alvor har sat spørgsmålet om en CO2-afgift på dagsorden med en ny rapport i marts.

Ifølge Klimarådet og andre økonomiske eksperter er en drivhusgasafgift det mest omkostningseffektive virkemiddel til at nå klimamålet i 2030. Forslaget fra Klimarådet er at indfase en afgift langsomt mod 2030 og samtidig kompensere konkurrenceudsat erhvervsliv.

På Altinget Sommermødets første dag gjorde Radikales formand Morten Østergaard så en CO2-afgift til et hovedkrav i de igangværende klimaforhandlinger.

”Lad mig gøre det helt klart. Det handler om markante CO2-reduktioner og om en principbeslutning om en samlet CO2-afgift som grundlag for en grøn skattereform”

”Det er vores hovedkrav, og det er inden sommerferien,” sagde Morten Østergaard.

Aagaard omfavner kommission
Men hos el-selskabernes brancheorganisation, der ellers kunne forventes at nyde godt af, at forurenerne skal betale lidt mere, får man ”migræne” af debatten, fortæller direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Han er enig med fagbevægelsen i, at der er brug for en kommission, der skal se på, hvordan man laver en grøn skattereform.

”Det synes jeg vil være rigtig fornuftigt,” sagde Aagaard og understrede, at revolutioner af skatte- og afgiftssystemet bør parkeres til en gang længere ude i fremtiden.

”Vi har lige nu et dansk erhvervsliv, der er i knæ og ledigheden truer. Så det er helt forkert at komme med en CO2-afgift nu,” lød det fra Lars Aagaard.

Han lagde samtidig afstand til Klimarådes model for en afgift på CO2:

”Der findes ikke et konkret forslag, hvor man kan se, hvordan erhvervslivet skal kompenseres. Bare tag landbruget, hvor man dårlig ved, hvordan man skal måle CO2-udslippet. Hvordan i himlens navn skal man så kunne lave et effektivt beskatningssystem?”

DI åbner dør på klem
Siden Klimarådets forslag i marts har Dansk Industri måske været den skarpeste kritikker, men under torsdagens debat lod direktør Lars Sandahl en dør stå på klem til en CO2-afgift.

”Nu skal man ikke tro, at bare fordi jeg repræsenterer industrien, så så er vi skatte- og afgiftsforskrækket. Vi er et af de lande i verden, der er mest beskattet. Men vi har brug for en konkurrencekraft,” sagde Lars Sandahl, der så ad flere omgange blev direkte adspurgt om det var et ”nej til CO2-afgiften?”

”Hvis vi griber i kassen for hurtige klimaløsninger og indfører en CO2-afgift, så er problemet bare, at så kommer de nye løsninger ikke. Man kigger ikke til Danmark, hvis vi bare har løst det med en CO2-afgift. Så lad os være noget mere ambitiøse med at få udviklet nogle innovative, store løsninger i forhold til, hvordan håndterer vi energieffektivitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi på en måde, så andre har lyst til at se mod Danmark.”

Men er det et nej til en CO2-afgift?

”Jeg siger ikke nej til en CO2-afgift. Jeg siger, at hvis vi skal have en CO2-afgift, skal den være begavet og indrettes på en måde således, at vi samlet motiverer de rigtige forhold.”


Du kan se hele debatten med Lars Sandahl, Lars Aagaard og Claus Jensen fra Altingets Sommermøde i videoen øverst i artiklen.

Forrige artikel Concito før afgørende klimaforhandlinger: Læg en plan for udfasning af biomasse Concito før afgørende klimaforhandlinger: Læg en plan for udfasning af biomasse Næste artikel Klimadagsordenen blev slået omkuld af corona. Kan den få momentum igen? Klimadagsordenen blev slået omkuld af corona. Kan den få momentum igen?
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.