Debat

Vismand: Danmark skal passe på med at flytte klimaudledning til andre lande

DEBAT: Hvis Danmark skal være et foregangsland, der kan inspirere andre lande på klimaområdet, er det vigtigt at tilrettelægge reguleringen smart, så produktionen og udledningen ikke blot flyttes til andre lande, skriver Lars Gårn Hansen.

Når de danske drivhusgasudledninger reduceres med ét ton CO2, stiger udlandets udledninger med et halvt ton, skriver Lars Gårn Hansen.
Når de danske drivhusgasudledninger reduceres med ét ton CO2, stiger udlandets udledninger med et halvt ton, skriver Lars Gårn Hansen.Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Gårn Hansen
Professor i miljøøkonomi, KU, og miljøøkonomisk vismand

Danmarks klimamålsætninger sigter mod at reducere drivhusgasudledningerne fra Danmark. I den udstrækning, at dansk regulering blot fører til, at produktion og udledninger flytter til udlandet, reduceres gennemslaget af den danske indsats på de globale udledninger og på klimaet.

Vores beregninger viser, at gennemslaget af den danske klimaindsats er omkring 50 procent i gennemsnit. Når de danske drivhusgasudledninger reduceres med ét ton CO2, stiger udlandets udledninger med et halvt ton – så der er tale om en vigtig problemstilling.

Beregningerne viser også, at der er betydelige forskelle på gennemslaget på de globale udledninger, alt efter hvor de danske reduktioner sker. Gennemslaget er mindre for reduktioner i kvotesektoren og i landbruget end for reduktioner i andre dele af økonomien.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I mit forrige indlæg i Altinget pegede jeg på, at målet om en reduktion på 70 procent kan nås omkostningseffektivt ved at pålægge alle danske drivhusgasudledninger ensartede afgifter, som stiger frem mod 2030 og videre frem mod 2050. Hvordan skal den anbefaling justeres, hvis der tages hensyn til gennemslaget på de globale udledninger?

Rækkefølgen er afgørende
Ambitionen om klimaneutralitet i 2050 betyder, at alle drivhusgasudledninger fra Danmark i princippet skal være ophørt i 2050. Derfor handler et hensyn til klimagennemslaget primært om den rækkefølge, vi tager reduktionerne frem mod 2050 i.

Ét er, hvordan man teknisk indretter klimapolitikken, når der skal tages hensyn til det globale gennemslag af den danske indsats. Det mere overordnede spørgsmål er, i hvilken udstrækning klimapolitikken bør tage dette hensyn.

Lars Gårn Hansen
Professor i miljøøkonomi, KU og miljøøkonomisk vismand

Alt andet lige taler et hensyn til klimagennemslaget for at udskyde indsatsen i kvotesektoren og i landbruget, hvor gennemslaget er mindst, til senere i perioden ved at korrigere de pålagte drivhusgasafgifter i disse sektorer ned i den første del af perioden. Imidlertid viser vores beregninger også, at der på grund af den seneste reform af EU's kvotesystem er et større gennemslag i kvotesektoren frem mod 2030, end der vil være på langt sigt.

Endvidere giver betydelige dele af klimaindsatsen i landbruget frem mod 2030 ifølge vores beregninger samfundsøkonomisk overskud, fordi klimaindsatsen samtidig giver reduktioner i nitrat- og ammoniakudledningerne fra landbruget.

Samtidig afhænger gennemslagets størrelse for landbruget afgørende af den klimapolitik, som resten af verden vælger at følge de næste årtier.

Hvor vigtigt er globalt gennemslag?
Selv om hensynet til det globale gennemslag således ikke rykker afgørende ved rækkefølgen for udledningsreduktionerne frem mod klimaneutralitet i 2050, kan det have andre implikationer for klimapolitikken.

Hensynet kan for eksempel tilsige regulering af klimabelastende forbrug og reduceret olieproduktion fra Nordsøen, hvis dette har et betydeligt gennemslag på de globale udledninger.

Endvidere kan man overveje ’smarte’ drivhusgasafgifter, der giver incitament til at reducere drivhusgasudledningerne, men reducerer incitamentet til at flytte produktion til udlandet. Hvilken rolle disse instrumenter og korrigerede drivhusgasafgifter bør spille i en omkostningseffektiv klimapolitik, der tager hensyn til det globale gennemslag, er vi i gang med at undersøge.

Ét er, hvordan man teknisk indretter klimapolitikken, når der skal tages hensyn til det globale gennemslag af den danske indsats.

Det mere overordnede spørgsmål er, i hvilken udstrækning klimapolitikken bør tage dette hensyn. Et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig klimapolitiske målsætninger, der går længere end Danmarks internationale forpligtelser.

Danmark som foregangsland
Et vigtigt formål er at give et ekstra bidrag til, at verden når IPCC’s 2-gradersmålsætning. Selv om det danske bidrag hertil er marginalt (Danmark står for cirka 1 promille af verdens samlede udledninger), er det relevant at tage hensyn til gennemslaget på de globale udledninger, når der er et politisk ønske om at give et ekstra bidrag til at begrænse den globale opvarmning.

Et andet muligt formål med klimapolitikken er, at Danmark skal være et foregangsland, der kan inspirere andre lande på klimaområdet. Ideen er at vise omverden, at klimaneutralitet kan realiseres. Hvis det skal være en attraktiv vision, der inspirerer til efterfølgelse, er omkostningseffektivitet formodentlig vigtigt.

Samtidig er det formodentlig også vigtigt for politikkens troværdighed, at Danmark ikke primært når målet om klimaneutralitet ved at flytte udledningerne til udlandet. Derfor virker hensynet til klimagennemslaget også relevant i forhold til visionen om at være et foregangsland.

Et tredje overordnet formål ved at gå foran kan være, at der udvikles nye bæredygtige teknologier, som kan blive attraktive i andre lande, der ikke fører ambitiøs klimapolitik.

Også i forhold til dette formål virker det relevant at begrænse udflytning af klimabelastende produktion ved at tage hensyn til det globale gennemslag, når klimapolitikken udformes.

Kræver solidt beslutningsgrundlag
Det er politisk valgt, at de danske klimapolitiske målsætninger (70 procent reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050) er mere ambitiøse end vores EU-forpligtigelser.

Det er ligeledes et politisk valg, om og i givet fald i hvilken udstrækning den danske klimapolitik skal tage hensyn til det globale klimagennemslag (i tillæg til de nationale målsætninger).

Hvis den danske klimapolitik også skal tage hensyn til gennemslaget på klimaet, bliver det dyrere for Danmark at nå reduktionsmålet i 2030. Det er vigtigt, at den politiske afvejning mellem et øget klimagennemslag og øgede omkostninger sker på et solidt fagligt beslutningsgrundlag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00