Monika Rubin
Jakob Engel-Schmidt
Mohammad RonaHer er Moderaternes nye ordførere

Monika Rubin bliver ny politisk ordfører for Moderaterne. Hun overtager posten efter Jakob Engel-Schmidt, som torsdag blev kulturminister.
"Man skal som politisk ordfører kunne tale om i virkeligheden alt, der har med Moderaternes politik at gøre. Der er Monika rigtigt skarp," siger gruppeformand i partiet, Henrik Frandsen, til Ritzau ifølge Berlingske.
34-årige Monika Rubin er uddannet læge, og hun er derfor vant til at arbejde under pres, fortæller hun selv til nyhedsbureauet.
Rubin blev valgt til Folketinget med 3.376 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds ved valget 1. november. Ligesom størstedelen af sin folketingsgruppe er hun debutant i politiske sammenhænge, men allerede under valgkampen var hun en af Moderaternes mere fremtrædende kandidater og var med til at præsentere partiets sundhedsudspil.
Mohammad Rona blev valgt som gruppenæstformand og afløser Mette Kierkgaard, som skal være ældreminister. Han kom i Folketinget få uger efter folketingsvalget, da Kristian Klarskov valgte at trække sig.
Moderaterne oplyser derudover i en pressemeddelelse, at partiet har fordelt øvrige ledelsesposter og ordførerskaber således:
- Henrik Frandsen bliver gruppeformand og finansordfører
- Monika Rubin bliver politisk ordfører, statsrevisor og sundhedsordfører
- Jeppe Søe bliver præsidiemedlem, værdiordfører, kirkeordfører, digitalisering- og IT-ordfører og beskæftigelsesordfører
- Mohammad Rona bliver gruppenæstformand, udlændinge- og integrationsordfører, skatteordfører og indfødsretsordfører
- Rosa Eriksen bliver socialordfører og ligestillingsordfører
- Tobias Elmstrøm bliver retsordfører
- Mike Fonseca bliver ældreordfører, indenrigsordfører, beredskabsordfører og epidemiordfører
- Nanna Gotfredsen bliver rets-, social-, sundheds-, beskæftigelses- og boligordfører for udsatte mennesker (udsatte-ordfører) og boligordfører
- Charlotte Bagge Hansen bliver miljø- og fødevareordfører og erhvervsordfører
- Peter Have bliver forsvarsordfører, transportordfører og landdistrikts- og ø-ordfører
- Karin Liltorp bliver klima-, energi- og forsyning, forsknings- og uddannelsesordfører, civilsamfundsordfører og EU-ordfører
- Rasmus Lund-Nielsen bliver børne- og undervisningsordfører, trivselsordfører og psykiatriordfører
- Jon Stephensen bliver kulturordfører, udenrigsordfører, grønlandsordfører og færøordfører
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma



















