Ny temadebat: Svigter verdensmålene LGBTQ-rettigheder?

Selvom LGBTQ-personer oplever alvorlig diskrimination og hadforbrydelser overalt i verden, nævner verdensmålene aldrig eksplicit, at man bør sikre rettigheder for minoritetspersoner indenfor køn, identitet og seksualitet. Det sætter Altinget spot på i en ny temadebat.

Ordene “LGBTQ”, “queer” og “seksualitet” bliver ikke nævnt i hverken de 17 verdensmål eller de 169 delmål.<br>
Ordene “LGBTQ”, “queer” og “seksualitet” bliver ikke nævnt i hverken de 17 verdensmål eller de 169 delmål.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Cecilie Fischer

Er det et problem, at ordene “LGBTQ”, “queer” eller “seksualitet” slet ikke nævnes i hverken de 17 verdensmål eller de 169 delmål?

Overalt i verden oplever queerpersoner diskrimination og hadforbrydelser på grund af køn, identitet og seksuel orientering. Men bliver de favnet af verdensmålene, der skal rammesætte en bedre og mere retfærdig verden for alle?

Verdensmål nummer fem handler om ligestilling mellem kønnene, men fokuserer særligt på at styrke kvinder og pigers rettigheder og muligheder. Og et af de fem principper for verdensmålene, “Leave No One Behind”, understreger, at verdensmålene skal være for alle – men intet sted står det sort på hvidt, at målene også skal sikre rettigheder til bedre liv og muligheder for minoritetspersoner, når det kommer til køn, identitet og seksualitet. 

Altinget Verdensmål sætter i denne temadebat fokus på queerrettigheder i verdensmålene og spørger:

  • Hvilke problematikker ligger der i, at verdensmålene ikke udtalt arbejder for queerrettigheder?
  • “Leave No One Behind”-princippet betyder, at alle grupper skal tænkes ind i verdensmålene. Er det repræsentation nok?
  • Er det overhovedet vigtigt at inkludere queerrettigheder, når FN’s medlemslande har så forskellige syn på queerpersoner?
  • Bør LGBTQ-rettigheder være med i næste sæt mål fra 2030?

Panelet består af:

Marie Bjerre

Marie Bjerre (V), ligestillings- og digitaliseringsminister

Louise Holck

Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder, medlem, 2030-panelet

Caroline Rusten

Caroline Rusten, nordisk direktør, UN Women

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh

Mads Ted Drud-Jensen

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh og Mads Ted Drud-Jensen, hhv. generalsekretær og talsperson, LGBT Asylum

Rikke Nagell

Rikke Nagell, international chef, Aids-Fondet

Anders Hagerup Larsen/ Chantal al Arab

Anders Hagerup Larsen/ Chantal al Arab, historiker og dragqueen

Panelet kan løbende blive opdateret med nye navne. Hvis du er interesseret i at bidrage til debatten, kan du kontakte debatredaktionen på [email protected] for mere information.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Ted Drud-Jensen

Talsperson, LGBT Asylum, specialkonsulent, DRC Dansk Flygtningehjælp
cand.scient.soc (Københavns uni. 2007)

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh

Generalsekretær, LGBT Asylum, næstforperson for bestyrelsen, AIDS-Fondet, bestyrelsesmedlem, Warehouse9
cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser (Aalborg Uni. 2017), pædagog (Højvangseminariet 1999)

Caroline Rusten

Nordisk direktør, UN Women
ph.d. (NTNU 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024