Bliv abonnent
Annonce
Debat

3F: Når staten sparer på RUT, mister vi grebet om udenlandsk arbejdskraft

Selvom det lyder kedeligt, er sandheden, at RUT-registret er et af bolværkerne i kampen for ordnede løn- og arbejdsvilkår i Danmark, skriver Claus von Elling og Søren Heisel.
Selvom det lyder kedeligt, er sandheden, at RUT-registret er et af bolværkerne i kampen for ordnede løn- og arbejdsvilkår i Danmark, skriver Claus von Elling og Søren Heisel.Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
1. december 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

*RETTELSE 5. DECEMBER 2025 KLOKKEN 12:51.  

I en tidligere version stod der, at Beskæftigelsesministeriet vil spare 10 millioner på RUT, Registeret for udenlandske tjenesteydere. Det er ikke rigtigt. I følge Beskæftigelsesministeriet skal der nemlig spares ti millioner på Arbejdstilsynets grundtilsyn, herunder tilsyn med udenlandske virksomheder (RUT), mv. Ministeriet oplyser, at den reelle besparelse på RUT er 1,5 millioner kroner. 

På baggrund af rettelsen udtaler 3F: "Rent principielt er vi uenige i beslutningen om at spare på RUT-registrets vigtige arbejde, men på baggrund af præciseringen, er det ikke en besparelse som vi regner med, vil komme til at få markant betydning for kampen mod social dumping. Vi finder fortsat, at besparelsen sender et dårligt signal, men når den er så lille, havde den nok ikke påkrævet en offentlig reaktion."  

 

Som man forleden kunne læse her i Altinget, har Beskæftigelsesministeriet, som led i næste års finanslov, fået pålagt at spare knap 22 millioner kroner på "administration."

Beskæftigelsesministeriet skal spare 1,5 millioner kroner på RUT, Registeret for udenlandske tjenesteydere*.

RUT er et register, hvor udenlandske firmaer skal melde sig, når de kommer til Danmark for at arbejde midlertidigt.

Det gælder for eksempel polske firmaer, der udstationerer byggefolk på en byggeplads, eller et rumænsk vikarbureau, der sender folk ind som arbejdskraft.

Hvis de arbejder i Danmark, skal de stå i RUT.

Formålet med RUT-registret er simpelt: Myndighederne skal kunne finde dem, der er i Danmark.

En effektfuld indsats
RUT giver Arbejdstilsynet, Skat og andre en liste over, hvem der er her, hvor de arbejder, for hvem og hvornår, så de kan køre kontrol og tjekke, om reglerne bliver overholdt, og at alle får de penge, de har krav på: Løn, skat, arbejdsmiljø og arbejdstid.

RUT-registret er et af bolværkerne i kampen for ordnede løn- og arbejdsvilkår i Danmark.

Claus von Elling og Søren Heisel
Formand for 3F Byggegruppen og forbundssekretær i 3F

Uden RUT ville de udenlandske medarbejdere reelt bare kunne forsvinde ind på en byggeplads eller ud på resten af arbejdsmarkedet, uden at nogen har overblik og kontrol.

Og det er den indsats, som politikerne nu vil spare på.

En indsats, som ellers er meget effektfuld.

Blandt andet fandt myndighederne, ved hjælp af RUT-registret, ifølge Skattestyrelsen, fejl eller direkte snyd i 55 procent af kontrollerne mod social dumping i 2024.

Det førte til skattekrav for omkring en halv milliard kroner.

Og hos Arbejdstilsynet har man været ude på næsten 50.000 udenlandske arbejdssteder siden 2012 og givet over 13.000 reaktioner. Halvdelen af afgørelserne i 2024 handlede om akut ulykkesrisiko.

Selvom det lyder kedeligt, er sandheden, at RUT-registret er et af bolværkerne i kampen for ordnede løn- og arbejdsvilkår i Danmark.

Et arbejdsmarked med ordnede forhold
Fordi det er så vigtigt, og fordi beløbet ikke er større, virker det derfor også en anelse omsonst i en tid, hvor regeringen ellers har sat kampen for et arbejdsmarked med ordnede forhold på dagsordenen.

Imens regeringen giver med den ene hånd, tager man med den anden.  

Claus von Elling og Søren Heisel
Formand for 3F Byggegruppen og forbundssekretær i 3F

Regeringen har netop landet en aftale om at indføre ID-kort i byggeriet og har samtidig proklameret, at man vil hæve bødestørrelserne for RUT-overtrædelser.

Imens regeringen giver med den ene hånd, tager man med den anden.

Og desværre tager man fra noget af det, vi har allermest brug for: Kontrollen med de regler, vi har i forvejen.

Det undrer os virkelig, og vi vil på det kraftigste opfordre regeringen til at genoverveje det her.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026