
3. april 2025 kl. 13.35
Hun har mere end et årtis erfaring i forsikringsbranchen, og nu skal Britta Bjerregaard til at finde sig til rette rollen som skadedirektør i Almindelig Brand Group.
Det oplyser Almindelig Brand Group i en pressemeddelelse.
Britta Bjerregaard er allerede et kendt ansigt i Almindelig Brand Group, siden 2023 har den uddannede jurist været ansat som direktør for Kundecenter Privat.
”Det er jo ikke uvant for mig at have ansvaret for skade, og jeg ser frem til at være med til at tage de næste skridt på rejsen med at udvikle skadeområdet,” siger Britta Bjerregaard.
Britta Bjerregaard havde første dag i sin nye rolle 3. april.
Læs også
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet


















