6. januar valgte Aros' bestyrelse Laura Hay Uggla som ny formand. Tre nye bestyrelsesmedlemmer tiltræder sammen med den nye formand.
Det skriver Aros i en pressemeddelelse.
Laura Hay Uggla var inden udvælgelsen som formand menigt medlem af bestyrelsen for Aros.
Hun er i forvejen et kendt ansigt i Aarhus, hvor hun har gjort sig bemærket som politiker for Venstre. Her har hun tidligere været rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse og senest rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
"Jeg glæder mig til at tage fat på de store opgaver, der ligger foran os, blandet andet med realiseringen af The Next Level og ny strategi i samarbejde med et stærkt hold af dygtige kollegaer i både bestyrelsen, direktør Rebecca Matthews og organisationen," siger Laura Hay Uggla i pressemeddelelsen.
Bestyrelsesarbejde er ikke noget nyt for Laura Hay Uggla. Foruden bestyrelsesposten for Aros er hun bestyrelsesmedlem i flere erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner som Grenå Havn Huset Venture, Godsbanen og Aalborg Zoo.
Laura Hay Uggla er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet


















