Benny Damsgaard: Dansk Industri finansierer stadig den borgerlige valgkamp
Den kommende valgkamp bliver historisk dyr, og partiernes evne til at indsamle penge vil være afgørende for deres succes. På borgerlig side overskygger ét pengetræ alle de andre, og her er kassen netop blevet åbnet, skriver Benny Damsgaard.
Benny Damsgaard
Partner og direktør, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, KonservativeDet er det samme, hver gang der er optakt til valg. Spillet mellem de borgerlige partier og Dansk Industri (DI) om valgkampstilskud. Partierne presser på, for at pengene skal komme så tidligt som muligt, og at der kommer flere end sidst. Ligeledes trækker DI trækker tiden for at undgå at skulle betale mere end én gang, og for at stigningen fra sidst ikke bliver for stor.
Knebene fra især partierne har gennem årerne været ganske hårde endda. Blandt andet politisk bestilt pres for flere midler mod ledelsen i DI fra medlemsvirksomheder med tætte bånd til bestemte partier, indirekte trusler om fremtidige politiske krav om udskiftning i ledelsen i DI, når valget er overstået og meget andet fra den lidt mere dunkle side af politik.
Truslerne er dog aldrig blevet til andet end rumlen, og har i sidste ende ikke ændret voldsomt meget på, hvor meget der er udbetalt. Spillet om valgkampsstøtten op til det kommende valg er netop overstået. Valgkampsbidragene er for kort tid siden blevet bevilget i DI og er i skrivende stund ved at blive udbetalt.
Det er lidt flere penge end sidst, og på et tidspunkt der passer ganske fint ind i de borgerliges valgkampsplanlægning. Men det er også et tidspunkt, som i bund og grund passer DI fint. Med udsigten til et oktober-valg er sandsynligheden relativt lav for, at de borgerlige partier kan nå at bede om flere penge.
Genstart af DI
Hvis man tager et kig i fortiden, er forholdet mellem DI og Christiansborg i dag historisk godt. Og det til begge sider af folketinget vel at mærke. Væk er det til tider dårlige forhold til især Socialdemokratiet men også Dansk Folkeparti under DI’s første administrerende direktør, Hans Skov Christensen, som især i sine sidste år kunne fremstå noget docerende.
Og væk er det - for at bruge et Facebook-udtryk - til tider ”komplicerede” forhold mellem DI og dele af ledelsen af Venstre under hans afløser Karsten Dybvad, der aldrig helt kom fri af arv og gæld fra tiden som departementschef i Løkkes Statsministerium.
DI har i mange år haft det princip, at de kun økonomisk støtter de EU-positive centrum-højre partier
Benny Damsgaard
Spørger man rundt på Christiansborg og internt i DI, så har ansættelsen af Lars Sandahl Sørensen som ny administrerende direktør i 2019 været et hårdt tiltrængt genstart af DI.
Efter rekrutteringen af Brian Mikkelsen som ny administrerende direktør i sommeren 2018 skete der en tydelig opblomstring af den ellers evige nummer to i organisationsverdenen, Dansk Erhverv (DE).
DE var pludselig langt mere i medierne, det lykkedes organisationen at tiltrække flere tunge medarbejderprofiler og ikke mindst erobre en række højtprofilerede DI-medlemmer som Vestas og Falck. Udadtil kunne man få det indtryk, at DI var ved at blive væltet af tronen som den førende erhvervsorganisation.
En mere professionel kontakt til borgen
Den opfattelse er efterhånden gået i sig selv. Med overtagelsen af den tredje største erhvervsorganisation, Dansk Byggeri, i juni 2020 trak DI medlemsmæssigt definitivt fra alle de andre erhvervsorganisationer.
I 2021 opgørelsen over medlemssammensætningen i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor arbejdsgiverorganisationerne har stemmer afhængigt af, hvor mange overenskomstansatte medlemmer de repræsenterer, sidder Dansk Industri i dag på knap 65 procent af stemmerne. Dansk Erhverv sidder til sammenligning på godt 23 procent.
Samtidigt er der lykkedes DI at erobre en række tunge medlemmer fra Dansk Erhverv. Blandt andet er Parken, e-sportsholdet Astralis, høreapparatsproducenten Videx og rådgivningsvirksomheden KPMG gået til Dansk Industri.
En af de ting som oftest kommer op, når man taler med kilder på Christiansborg om DI, er den professionalisering, der er sket af organisationens politiske interesserevaretagelse.
Hvor man som central ordfører tidligere risikerede at blive ringet op flere gange på én dag af flere forskellige DI-chefer med forskellige sager, er kontakten til Christiansborg i dag langt mere koordineret og prioriteret.
DI udbetaler valgkampsstøtte i millionbeløb
Dermed ikke sagt, at DI ikke stadig laver fejl, hvis man spørger de borgerlige partier. Således var der mange i især Venstre, der rystede på hovedet over DI’s offensiv for at få deres forslag om at lave SU’en om til lån, som skal betales tilbage, hvis den studerende ikke består på normeret tid, ind i valgkampen. Et forslag som Det Konservative Folkeparti bakkede op om.
Vurderingen i Venstre var, at DI’s forslag, som ikke har nogen chance for at blive vedtaget, kun gav ammunition til Socialdemokratiets kommende skræmmekampagne og ikke hjalp de blå partier med at få stemmer over midten – tværtimod.
Hvis man tager et kig i fortiden, er forholdet mellem DI og Christiansborg i dag historisk godt
Benny Damsgaard
Noget, der ikke er kendt i offentligheden, men som i en politisk sammenhæng er afgørende, er at DI – med længder – er den mest velhavende erhvervsorganisation. Rent organisatorisk er DI en forening af foreninger og en række af de store foreninger i DI, hvoraf flere er langt over 100 år gamle, sidder på formuer i milliardklassen.
Politiske tilskud i millionklassen kan derfor knapt ses i regnskaberne på Rådhuspladsen, men de kan gøre en stor forskel politisk.
Taler man med kilder med indsigt i spørgsmålet udbetalte DI til folketingsvalgkampen i 2019 et tocifret millionbeløb til både Venstre og Konservative. Hertil skal lægges et større millionbeløb til Europa-Parlamentsvalget, som blev afholdt samtidigt. Det er langt mere end alle de andre organisationer og private donationer tilsammen.
Det politikerne giver DI
De nøjagtige tal offentliggøres ikke, men hvis man kigger på partiregnskabet for Radikale Venstre i 2019 – R er et af de få partier som offentliggør, hvor meget de får i tilskud – så kan det give en ide om størrelsesforholdet.
DI donerede gennem tre foreninger godt seks millioner kroner til Radikales valgkampagner det år. Dansk Erhverv gav til sammenligning 250.000 kroner.
DI har i mange år haft det princip, at de kun økonomisk støtter de EU-positive centrum-højre partier. DI’s virksomheder agerer globalt, lever af at eksportere og har masser af internationale medarbejdere. Derfor har organisationen også traditionelt været modstandere af grænsekontrol og en alt for rigid udlændingelovgivning.
Konkret betyder det, at man stort set altid kun har givet valgkampstøtte til Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. I år kunne flere ting dog tyde på, at også Liberal Alliance vil få midler, da de især under folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet har rykket sig i en mere EU-positiv retning.
Det er stadig uklart, om Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, ender med at få tilskud.
Hvad kræver DI så for de mange penge? Den eneste ”forventning” som følger med pengene er, at partierne tager telefonen, når DI ringer om en sag, og at man møder op på højt politisk niveau, når man bliver inviteret til konferencer og møder.
Det ville de borgerlige partier dog have gjort, uanset om der var givet et bidrag. Organisationerne repræsenterer vigtige vælgergrupper, som borgerlige partier gerne vil tale med.
Benny Damsgaard har gennem en årrække været ansat i Dansk Industri. Han stoppede i DI i 2013, hvor han forlod en stilling som politisk rådgiver i daværende adm. direktør Karsten Dybvads ledelsessekretariat for at blive kommunikationschef hos Det Konservative Folkeparti.
Udover at skrive kommentarer for Altinget er Benny Damsgaard medvært på den politiske podcast ‘Tingets Tilstand’, som er sponseret af bl.a. Dansk Industri.