Jørn PedersenBorgmester træder ind i overvågningsvirksomhed
Når Jørn Pedersen 1. januar 2022 ikke længere er borgmester i Kolding, bliver det blandt andet virksomheden CCTV Nordic, der kommer til at optage hans tid.
Det oplyser han selv på Facebook.
Jørn Pedersen er nemlig udpeget til bestyrelsesformand for CCTV Nordic, der udvikler systemer til kameraovervågning.
Fra direktøren af CCTV Nordic, Jesper Dybdahl, lyder det, at virksomheden i højere grad begynder at bevæge sig ind på velfærdsområdet, hvor Jørn Pedersen kan bidrage med erfaring.
"Da CCTV Nordic startede for godt seks år siden, var fokus primært rettet mod højsikkerhedsløsninger. I dag er mulighederne på grund af den teknologiske udvikling langt større. Blandt andet har vi de sidste par år set, hvordan brugen af kunstig intelligens har udvidet vores målgruppe til eksempelvis velfærdsområdet, hvor intelligente kameraløsninger er med til at skabe tryghed i plejesektoren. Den type løsninger vil virkelig tage fart over de kommende år – et område Jørn også har dyb indsigt i," lyder det fra Jesper Dybdahl i en pressemeddelelse.
Jørn Pedersen meddelte i august 2020, at han ikke ville genopstille som borgmester. Når han stopper efter kommunalvalget, har han siddet på posten i 12 år.
- Grønlands tidligere regeringschef bliver udenrigsminister med tung porteføjle
- Liberal Alliance mere end seksdoblede støtten fra erhvervslivet i 2024: Se donorerne her
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Iværksættere fra begge fløje indtager Folketinget: ”Det tror jeg også kan hjælpe mig i politik”


















