
Stark Group, der er Nordeuropas største byggemarked, har fundet en ny økonomidirektør i Thomas Ahle. Han kommer fra en lignende stilling i fødevarevirksomheden Danish Crown, hvor han har været økonomidirektør siden 2020.
Det skriver Stark Group i en pressemeddelelse.
Thomas Ahle har mange års international finanserfaring, og han har blandt andet bestredet ledende stillinger i drikkevarevirksomheden Refresco og fødevarevirksomhederne Cadbury og Lantmännen Unibake.
"Thomas medbringer stor international erfaring med indsigt i forskellige kulturer, en dyb forståelse af værdiskabelse, samt gode resultater med opkøb og integration. I hovedparten af sit arbejdsliv har han arbejdet i virksomheder, hvor der er meget store fællesnævnere med Stark Group," siger administrerende direktør Søren P. Olesen.
Thomas Ahle tiltræder som økonomidirektør senest 1. september 2024. Han afløser Sisse Fjelsted Rasmussen, der fratræder for at forfølge en ny karriere som bestyrelsesmedlem og rådgiver.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet




















