Bliv abonnent
Annonce
Debat

Byrådskandidat: Lolland skal ikke være hele Danmarks industriområde

Solceller hører hjemme på tage, på parkeringsarealer og industriområder – ikke midt i den natur, der gør Lolland værd at leve i, skriver Frank Gravesen.
Solceller hører hjemme på tage, på parkeringsarealer og industriområder – ikke midt i den natur, der gør Lolland værd at leve i, skriver Frank Gravesen.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
3. november 2025 kl. 02.00

F

Kandidat, Listen Vestlolland

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der var engang, man byggede for at mennesker kunne bo. Nu bygger man for at maskiner kan køre. 

I Folketidende kan man læse, at borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er begejstret for planerne om en ny industripark i Rødbyhavn – et projekt til op mod 900 millioner kroner. 

Han kalder det udvikling og en naturlig videreførelse af Femernbyggeriet. Men man kunne også spørge: Hvem skal egentlig bo her, når det hele er bygget færdigt? 

For det her handler ikke kun om Rødbyhavn. 

Læs også

Et batteri for resten af Danmark

Det handler om en retning, hvor vi bliver ved med at bygge, producere og udvide – og hvor Lolland Kommune hastigt er ved at blive gjort til et produktionsområde for resten af landet. 

For samtidig med industriplanerne producerer vi allerede mere end fire gange så meget strøm, som vi selv bruger. Vi har for længst nået regeringens klimamål – og alligevel fortsætter projekterne. 

Vi er på vej til at blive et batteri for resten af Danmark: Et sted hvor strømmen flyder ud – samtidig med at livet også langsomt siver væk. Jeg er for den grønne omstilling. Men den skal ske med omtanke. 

Lolland kommune skal være Danmarks hjerterum – et sted, hvor man ikke bare arbejder, men hører til. 

Frank Gravesen
Kandidat, Listen Vestlolland

Havvindmøller giver mening – vi har vinden, vi har havet, og de kan skabe grøn energi uden at ødelægge vores landskaber. Men solcelleparkerne – de store, sølvglinsende jernørkener – breder sig over vores marker, og det, der engang var levende land, bliver til kold refleks af stål og glas. 

Solceller hører hjemme på tage, på parkeringsarealer og industriområder – ikke midt i den natur, der gør Lolland værd at leve i. Nu vil man så oveni gældsætte kommunen endnu mere. Men som min far forsøgte at lære mig: køb ikke på afbetaling, for gæld er gæld, og gæld skal betales tilbage – med renter og afdrag. 

I forvejen betaler vi omkring 125 millioner kroner om året i renter og afdrag – penge, der går direkte fra borgerne, 

og som betyder mindre velfærd, færre hænder, færre muligheder. Det ene ben i planerne er at skabe arbejdspladser. Et andet er at tiltrække nye borgere. 

Det første er gået forrygende – men det sidste fungerer slet ikke. Der er masser af jobs, men alt for få, der flytter hertil for at tage dem. 

Lolland Kommune skal – efter min mening – ikke være en fabrikspark, hvor man henter sin strøm og tjener sine penge – for derefter at tage hjem og betale sin skat i en anden kommune. 

Hvis vi virkelig vil udvikle Lolland, skal vi begynde der, hvor livet leves: I skolerne, i hallerne, i færgelejerne, i de små samfund, hvor man stadig hilser på hinanden og hjælper naboen. 

Lolland kommune skal være Danmarks hjerterum – et sted, hvor man ikke bare arbejder, men hører til.

Læs også

Artiklen var skrevet af

F

Frank Gravesen

Kandidat, Listen Vestlolland

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026