
Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær, har besluttet at blive i dansk politik.
Det siger han til TV Midtvest.
Her meddeler han, at han atter vil gå efter at søge genvalg ved næste folketingsvalg, efter at han i sommer fortalte til mediet, at han overvejede at stoppe.
"Politik er spændende. Vi har et godt parti. Jeg har en god position og en god platform. Jeg synes, jeg gør en forskel, som også kommer midt-og vestjyderne til gode," siger Dennis Flydtkjær til TV Midtvest.
Udmeldingen kom samme dag, som to andre medlemmer af Danmarksdemokraterne, Karina Adsbøl og Lise Bech, meddelte, at de ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. De følger dermed Søren Espersen, der i september meddelte, at han heller ikke genopstiller.
Alle tre fortsætter dog i Folketinget indtil næste folketingsvalg.
Dennis Flydtkjær, der tidligere var medlem af Dansk Folkeparti, blev første gang valgt til Folketinget i 2011. Han skiftede til Danmarksdemokraterne i 2022.
Næste folketingsvalg skal senest være afholdt i efteråret 2026.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris






















