Dansk Erhverv: Nye klimarapporteringskrav til virksomheder er en svær balancekunst

Der har længe været sagt og talt om, at data er det nye guld eller den nye olie, altså et nyt værdifuldt råstof.

Den største driver af den grønne omstilling politisk og på europæisk plan er ubetvivleligt adgang til data, viden og sammenlignelighed på tværs af brancher, sektorer og lande.

Af samme grund er vejen asfalteret med nye datakrav – især til de store selskaber. Der er allerede introduceret en række, og flere er på vej fra EU: Taksonomi, due diligence, ikke-finansiel rapportering og standarder, miljøfodaftryk for produkter og meget andet.

I Dansk Erhverv oplever vi, at virksomhederne faktisk gerne vil rapportere, så længe det understøtter deres forretning. Det viser tal fra vores undersøgelse Klar til Transparens fra juni 2021.

Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, herunder også deres afrapportering og dokumentation, skal være et konkurrenceparameter – ikke en administrativ tjekboksøvelse.

Derfor er det vigtigt, at vi får lagt snittet rigtigt med hensyn til de kommende datakrav til virksomheder. Fordi faktum er, at uanset hvem du er, og hvad du lever af, vil du som virksomhed komme til at mærke de her nye datakrav.

For det første vil det påvirke investorers og pengeinstitutters krav til dig som deres kunde og som investeringsemne. For det andet vil det påvirke de krav, som du vil møde som leverandør til store selskaber. Og for det tredje vil det påvirke krav fra offentlige indkøbere – det vil sige kravene til dig, som er leverandør til staten.

Nu skal vi holde fast. De gode intentioner må ikke begraves i bureaukrati

Malene Thiele
Csr-chef, Dansk Erhverv

Rapporteringskrav med blik for SMV'erne

Kvalitet fremfor kvantitet bør være et mantra indenfor bæredygtighedsrapportering.

Det giver for eksempel ikke mening, hvis virksomheder skal bruge flere kræfter på at rapportere end på at implementere initiativer til gavn for bæredygtigheden.

Med andre ord er det afgørende, at vi finder en balance i datakravene til virksomheder. Ellers er risikoen også, at vi skaber et bæredygtigt a- og b-hold baseret på størrelse og på, om man tilfældigvis råder over tilstrækkelige, administrative rapporteringsressourcer.

I Dansk Erhverv efterlyser vi et samlet overblik over omfanget af krav til og effekten på SMV'er. Vi ser et tydeligt behov for mere tværgående koordinering på tværs af myndighedsområder.

I Danmark har myndighederne historisk formået at være i front på bæredygtighedsregulering og insisteret på, at kravene til virksomhederne skal skabe værdi.

Nu skal vi holde fast. De gode intentioner må ikke begraves i bureaukrati. Både de store virksomheder og SMV'erne skal kunne greje den kommende europæiske lovgivning.

Taksonomiens fælles sprog er endnu ikke i mål

Taksonomiforordningen har blandt andet til formål at skabe et fælles sprog om, hvad der er en bæredygtig investering.

Den er en afgørende brik i spillet om den markedsbaserede grønne omstilling. I arbejdet med de delegerede retsakter er man nået langt indenfor energiområdet, men endnu ikke tilsvarende langt indenfor andre sektorer.

Af den grund risikerer eksempelvis grønne virksomheder indenfor biotek for øjeblikket at få en relativt dyrere adgang til finansiering, dels fordi man ikke er nået til den sektor endnu, og dels fordi biotekvirksomheder tilfældigvis klassificeres som en kemisk virksomhed. Her er vi hverken i mål i EU eller i Danmark.

Et fælles mål for virksomheder og myndigheder må alt andet lige være at skabe en regulering, hvor de forskellige bestemmelser for virksomheders rapportering om bæredygtighed er effektive og hænger sammen på tværs.

For eksempel skal kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering matche de rapporteringskrav, som stilles til virksomhedernes investorer og långivere.

Det er ikke et spørgsmål om data for enhver pris, men derimod de rigtige og mest værdiskabende data, som i videst mulige omfang genereres automatisk – for eksempel baseret på forsyningsdata og ud fra fælles standarder.

Derfor foreslår vi i Dansk Erhverv, at forsyningsdata frisættes, så der er en nemmere og mere automatiseret opgørelse af virksomhedernes klimapåvirkning fra deres danske energiforbrug, der for eksempel kan trækkes direkte fra virk.dk.

Digitalisering og bæredygtighedsdata er hinandens nye bedste venner – vi skal bare finde ud af præcis, hvordan vi gør det smartest. Det er noget, som vi i Dansk Erhverv glæder os til at samarbejde om fremover.

I Dansk Erhverv mener vi grundlæggende, at det er et sundt princip, når de virksomheder, der er bedst til bæredygtighed, belønnes

Malene Thiele
Csr-chef, Dansk Erhverv

De rette incitamenter 

I Dansk Erhverv mener vi grundlæggende, at det er et sundt princip, når de virksomheder, der er bedst til bæredygtighed, belønnes.

På samme måde støtter vi op om princippet om, at forureneren betaler. Det handler om en tro på, at den markedsbaserede vej til en bæredygtig, grøn omstilling også er den mest effektive.

De nye datakrav har således potentialet til at skabe en god spiral baseret på en positiv businesscase for virksomhederne: Adgang til billigere kapital.

Der er heller ingen tvivl om, at det kræver nogle fælles målepunkter på tværs af EU, så dét, der er bæredygtigt i Danmark, også er bæredygtigt i Tyskland og i Polen. På den måde sikrer vi lige og fair konkurrencevilkår. Især hvis alle medlemsstater husker at implementere kravene.

Men en forudsætning for det hele er, at de mange kommende datakrav får skabt de rette rammer. Det gør de ikke endnu.