DI i svar til forskere: Vores erhvervsmåling er den mest retvisende af sin slags

Et rent public service-produkt 

Overordnet er Lokal Erhvervsvenlighed den med længder største og mest grundige undersøgelse af sin slags i Danmark. Det er også den enkelte analyse og undersøgelse, vi bruger flest kræfter på i DI hele året.

Det er en kæmpe indsats, som dygtige kolleger bruger halve år på, og det er vel det tætteste, vi i mine øjne kommer på at lave et rent public service-produkt med relevans for hele Danmark.  

DI's årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed bygger på et solidt fundament, hvor vi både anvender offentligt tilgængelig statistik og en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Der er en klar overvægt af statistiske indikatorer.  

Statistikken dækker områder, hvor der findes valide objektive data – eksempelvis sagsbehandlingstider, ejendomsskatter, køreplanstimer og antal fuldtidsbeskæftigede.

Spørgeskemaet supplerer og afdækker områder, hvor statistik ikke findes, for eksempel virksomhedernes oplevelse af samarbejde, servicen i kommunen og dialogen mellem kommune og erhvervsliv.

Undersøgelsen er Danmarks mest omfattende platform for virksomhedernes subjektive vurdering af lokale vilkår.

Emil Fannikke Kiær
Erhvervs - og medlemsdirektør, Dansk Industri

Den kombination er afgørende for at give et helhedsbillede af de lokale erhvervsvilkår.  

Der indgår i alt 41 indikatorer i undersøgelsen, hvoraf de 26 er statistiske. Ingen andre undersøgelser af kommunernes erhvervsvenlighed når tilnærmelsesvis op på den grundighed.

Skudt forbi 

Vi mener derfor i al beskedenhed, at eksempelvis kritikken om, at “DI som minimum fremadrettet inddrager objektive indikatorer i deres måling,” er skudt temmelig meget forbi. Objektive indikatorer udgør netop en væsentlig del af analysen.  

Det er også vigtigt at slå fast, at undersøgelsen er Danmarks mest omfattende platform for virksomhedernes subjektive vurdering af lokale vilkår på tværs af kommuner og brancher – et indblik, som ikke findes i andre sammenlignelige analyser. 

DI har i 2025 indsamlet svar fra 7.514 virksomheder fra de brancher, DI repræsenterer. Der er således få brancher, der ikke er repræsenteret i undersøgelsen – det er vi helt åbne om.

De 7.514 virksomheder repræsenterer 14 procent af de privatansatte og udgør dermed en væsentlig del af dansk erhvervsliv.   

Jeg er sådan set enig med de tre skribenter i, at borgmestrene ikke bør have for meget fokus på, om kommunen er gået et par trin frem eller tilbage på ranglisten.

Det er retningen i kommunens resultater, som kommunen bør reagere på, og faktisk har langt de fleste kommuner bedre resultater i dag end for 16 år siden. 

Og DI’s Lokal Erhvervsvenlighed er heller ikke tænkt som en facitliste eller en køreplan for den enkelte kommunes erhvervspolitik, men som et dialogværktøj.

Jeg støtter ønsket om, at kommuner og lokale virksomheder tager udgangspunkt i deres egne strategiske ambitioner – men den konstruktive dialog, også med DI, fungerer stærkest med et fælles faktuelt udgangspunkt. Undersøgelsen favner bredt, men har et klart fokus på de områder, som har størst betydning for virksomhederne.  

Afslutningsvist mener jeg, at alle kommuner har et ansvar for at sikre gode rammer for både borgere og de lokale virksomheder, der skaber job i kommunen og bidrager til bosætning, økonomi og velfærd – og Lokal Erhvervsvenlighed viser nogle veje.