Forskere: DI-måling giver et skævt billede af kommunernes erhvervsvenlighed

DI's måling bygger på svar fra 7.514 virksomheder. Det lyder af meget, men svarene repræsenterer under to procent af Danmarks cirka 420.000 aktive virksomheder.

Det gør det vanskeligt at drage generelle konklusioner om erhvervsvilkårene – både nationalt og lokalt.

Måling rammer skævt

En mindre gruppe virksomheder kan præge en kommunes resultat markant og dermed give et skævt billede af den lokale erhvervsvenlighed.

Samtidig sammenlignes kommuner med vidt forskellige erhvervsstrukturer og politiske ambitioner.

Når subjektive oplevelser vægtes højt, risikerer vi, at målingen i højere grad afspejler stemninger end reel præstation.

Jonas Ørts Holm, Mads Bruun Ingstrup og Steffen Korsgaard
Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, Syddansk Universitet

Hvis én kommune domineres af produktionsvirksomheder og en anden af detailhandel, bliver det som at sammenligne æbler og pærer.

De to virksomhedstyper har forskellige behov og dermed også forskellige opfattelser af, hvad erhvervsvenlighed er.

Sammenligningen bliver endnu mere problematisk, når erhvervskommuner måles op mod bosætningskommuner.

Derudover bygger en stor del af målingen på virksomhedernes oplevelse af kommunens indsats – for eksempel i forhold til dialog om infrastruktur eller evnen til at tiltrække arbejdskraft.

Det er relevante parametre, men de siger ikke nødvendigvis noget om de faktiske resultater.

Tag eksempelvis byggesagsbehandling: Her måles tilfredsheden med processen, men ikke nødvendigvis om sagerne er behandlet korrekt og inden for de officielle frister.

Når subjektive oplevelser vægtes højt, risikerer vi, at målingen i højere grad afspejler stemninger end reel præstation.

Vi mener derfor, at DI's årlige erhvervsvenlighedsmåling alene bør ses som ét blandt flere redskaber til at fremme dialogen mellem kommuner og erhvervsliv.

Ranglisten er underordnet

I stedet bør kommuner og virksomheder stille sig selv et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad betyder erhvervsvenlighed hos os, og hvordan passer det sammen med vores øvrige strategier på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet?

Svaret bør være styrende for den lokale erhvervsfremme.

Hvis svaret er, at erhvervsvenlighed handler om ensartet og hurtig service til alle virksomheder, bør fokus være på standardiserede tilbud og nem adgang.

Hvis det derimod handler om at fremme strategiske mål som grøn omstilling, levende bymidter eller rekruttering af international arbejdskraft, kræver det en anden tilgang, hvor nogle virksomheder får større opmærksomhed og måske endda bedre vilkår end andre.

Vi foreslår, at DI som minimum fremadrettet inddrager objektive indikatorer i deres måling. 

Jonas Ørts Holm, Mads Bruun Ingstrup og Steffen Korsgaard
Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, Syddansk Universitet

For at få et mere retvisende billede af erhvervsvenligheden i de danske kommuner og undgå overreaktioner på grund af såkaldte "dårlige placeringer" på ranglisten, foreslår vi, at DI som minimum fremadrettet inddrager objektive indikatorer i deres måling – altså mere robuste mål for, om kommunens service faktisk virker.

Det kunne være indikatorer som antal klager over byggesagsbehandlinger, afvigelser fra officielle sagsbehandlingstider på miljøområdet, gennemførelse af lovede infrastrukturprojekter og så videre.

Sådanne data vil give et mere objektivt billede af, om kommunerne reelt sikrer gode vilkår for erhvervslivet, uanset hvordan det opleves.

Det vigtigste er dog den grundlæggende politiske prioritering og retning for kommunens erhvervspolitik samt den løbende dialog med virksomhederne.

Vi mener, at disse elementer er langt vigtigere, end om en kommune rykker op eller ned på DI’s rangliste fra år til år.

Det er nemlig i den lokale dialog, at erhvervsvenlighed får reel betydning.