DI revser regeringens forslag om at fastholde besparelser på Datatilsynet

Selvom Datatilsynet i regeringens finanslovsudspil kan se frem til en lille forøgelse af sin bevilling i kroner og ører i 2022, så lægger regeringen op til, at de planlagte besparelser på Datatilsynet skal fortsætte i de efterfølgende år. 

Det betyder, at antallet af årsværk i Datatilsynet - ifølge finanslovsforslaget - skal reduceres fra 68 i 2022 til 62 i 2025. 

Derudover det værd at bemærke, at mere end halvdelen af de 4,6 millioner kroner, som regeringen foreslår at løfte Datatilsynets bevilling med fra 2021 til 2022, går til en helt ny opgave: En ekstern indberetningskanal til whistleblowere.

Det vækker kritik hos DI Digital-direktør Rikke Hougaard Zeberg, der er tidligere topchef for Digitaliseringsstyrelsen.

"Der er slet ikke tale om en merbevilling, for Datatilsynet skal have ny opgave, og det er statens whistleblower-ordning. Der får Datatilsynet tilført 2,9 millioner kroner ekstra. Det vil sige, at der reelt er tale om en fastholdelse af bevillingen i 2022 og et fald i bevillingen i årene efter. Der er ikke tale om en merbevilling til de opgaver, der skal prioriteres: Nemlig mere rådgivning til virksomhederne," siger Rikke Hougaard Zeberg og tilføjer:

"Nedskæringerne kommer fra 2023 og frem, og det er ikke godt nok. Det er uholdbart, at Datatilsynet skal være færre personer, for Datatilsynets bevilling går jo til at ansætte mennesker i rådgivnings- og kontrolfunktionerne."

Ønsker flere midler til GDPR-rådgivning

Konkret lægger regeringens finanslovsudspil op til, at Datatilsynets bevilling skal reduceres fra 48,7 millioner kroner i 2022 til 43,9 millioner kroner i 2025.

I samme periode skal antallet af årsværk nedbringes fra 68 til 62, et fald på næsten ni procent.

Det mønster gentager sig i den gældende finanslov: Her lyder Datatilsynets bevilling på 45,1 millioner kroner med 62 årsværk i 2021, som efter planen skal falde til 40,2 millioner kroner og 55 årsværk i 2024. 

Datatilsynet skal have råd til at kunne prioritere rådgivningen af virksomheder i forhold til GDPR fremfor at fungere som kontrolinstans, når de begår fejl, for virksomhederne ønsker jo ikke at begå fejl. Der er behov for, at Datatilsynet bliver styrket med flere medarbejdere og ikke, at tilsynet bliver beskåret.

Rikke Hougaard Zeberg
Direktør for DI Digital

Og det er slet ikke nok, ifølge Rikke Hougaard Zeberg, der efterspørger flere ressourcer til at rådgive virksomhederne om blandt andet GDPR.

"Datatilsynet skal have råd til at kunne prioritere rådgivningen af virksomheder i forhold til GDPR fremfor at fungere som kontrolinstans, når de begår fejl, for virksomhederne ønsker jo ikke at begå fejl. Der er behov for, at Datatilsynet bliver styrket med flere medarbejdere og ikke, at tilsynet bliver beskåret," siger hun. 

Dermed gentager Rikke Hougaard Zeberg den kritik, som hun i foråret fremsatte i Altinget.

"Det er ikke godt nok, at Datatilsynet bliver skåret. Der er behov for yderligere midler til Datatilsynet. Der er behov for, at Datatilsynet får en langt større rådgivningsfunktion over for virksomhederne, end tilsynet har i dag," lød det fra hende i marts.

En lignende kritik er også er også blevet fremsat af blandt andet Forbrugerrådet Tænk i begyndelsen af august i år.