Direktør: Vi har brug for en innovationsminister, før stormen rammer dansk industri

Vi kan begynde at se bunden af gryden – og samtidig tegner der sig mørke skyer. AI, forsyningsproblemer, energimangel og mangel på arbejdskraft risikerer at ramme dansk industri som den perfekte storm.

Hvis vi skal fylde noget i gryden, må vi skabe rammevilkår, der gør det muligt for vores industrivirksomheder – som allerede bidrager massivt – at levere endnu større vækst.

Mellemrubrik

Derfor skal vi have et klart politisk ansvar for innovation – altså hvordan vi skaber nye idéer og omsætter dem til kommercielle løsninger – løftet helt op på ministerniveau. Ligesom i Sverige, hvor innovation er samlet hos én minister, eller i Finland, hvor statsministeren koordinerer indsatsen gennem et nationalt innovationsråd.

I Danmark er ansvaret spredt. Ingen har det samlede overblik – og innovation bliver alt for ofte noget, alle taler om, men ingen styrer.

Hvert år starter vi omkring 30.000 nye virksomheder. Men efter ti år er det under én procent, der når over 50 ansatte.

Frank Rosengreen Lorenzen
Direktør, Dansk AM Hub

En innovationsminister bør som det første tage ansvar for en reform af det danske erhvervs- og innovationssystem – altså de aktører og rammer, der skal hjælpe virksomhederne: universiteter, Innovationsfonden, GTS-institutter, erhvervsfyrtårne, klynger og erhvervshuse.

For systemet er i dag for fragmenteret, for komplekst, for administrativt – og for lidt fokuseret på resultater og effekt.

En innovationsminister skal samle trådene og sætte en ny retning. Det kræver tre klare prioriteringer:

Skab rammerne for den næste Danfoss

Danmark lever stadig af virksomheder skabt for årtier siden: Novo Nordisk, Maersk, Grundfos og Danfoss.

Hvert år starter vi omkring 30.000 nye virksomheder. Men efter ti år er det under én procent, der når over 50 ansatte. Kun ganske få bliver til virksomheder med over 1.000 medarbejdere.

For mange danske virksomheder går i stå, bliver solgt for tidligt eller får aldrig den støtte, der skal til for at vokse globalt. Forklaringerne er mange – skattesystem, konjunkturer og teknologi – men i sidste ende handler det om prioritering og fokus.

Vi mangler et politisk fokus på skalering.

Vi skal sætte langt mere målrettet ind over for de små og mellemstore industrivirksomheder (SMV’er), der med et stærkt produkt kan vokse globalt – som Linak med deres aktuatorer, Grundfos med deres pumper og Danfoss med deres løsninger.

Vi skal hjælpe fremtidens danske industrivirksomheder – ikke med små ad hoc-forsøg og fragmenterede støtteordninger – men ved at identificere og udnytte nye markedsmuligheder for deres eksisterende styrkepositioner.

Få forskning ud i løsninger

Danmark er blandt verdens bedste til forskning – men vi er langt dårligere til at omsætte den til virksomheder og løsninger.

Vi har ikke et forskningsproblem. Vi har et oversættelsesproblem.

Der er taget skridt i den rigtige retning med reformer af universiteternes innovationsindsats og målrettede basismidler. Men erfaringen viser, at flere investeringer i forskning giver mere forskning – ikke nødvendigvis flere kommercielle løsninger.

Hvis vi vil ændre det, skal vi tage udgangspunkt i virksomhedernes forretningsmuligheder: Hvor kan danske virksomheder vinde? Hvilke løsninger efterspørges? Og hvordan bringer vi forskningen i spil for at løse netop de udfordringer?

I dag er ansvaret for spredt – og de mange uforløste reformer af systemet efterlader vores danske virksomheder uden tidssvarende rammer for innovation.

Frank Rosengreen Lorenzen
Direktør, Dansk AM Hub

Det kræver en mere retningsbaseret tilgang til innovation – frem for de mange fragmenterede indsatser, vi ser i dag.

Et oplagt eksempel er kunstig intelligens. Her har vi mulighed for at udvikle digitale løsninger til industrien baseret på dansk forskning i verdensklasse. Vi kan udvikle software hurtigt, skalere det effektivt og dele viden på tværs af virksomheder – og samtidig reducere afhængigheden af udenlandske teknologiplatforme.

Men den bro mellem forskning og marked bygger ikke sig selv, det kræver retning og de rigtige rammer, som vi ikke har i dag.

Mindre administration – mere effekt

Virksomheder møder i dag et uoverskueligt system af puljer, programmer og aktører.

For mange SMV'er føles det, som om man kan søge en milliard forskellige ordninger – uden klar retning.

Det er ikke en ny erkendelse.

Skiftende regeringer har forsøgt at reformere erhvervsfremmesystemet med ambitionen om at gøre det mere enstrenget og overskueligt – og få mere ud af de cirka 43 milliarder kroner i erhvervsstøtte.

Men i praksis er det modsatte sket.

Frigast-udvalget kortlagde knap 200 statslige erhvervsstøtteordninger og anbefalede at afvikle eller reducere 58 af dem. Alligevel er kun en begrænset del af anbefalingerne blevet omsat til reel forenkling og forandring.

Vi har analyseret problemet. Vi har forsøgt at reformere det. Men vi har ikke løst det.

Resultatet er et system, der er bedre til at administrere midler end til at skabe resultater – og hvor midlerne smuldrer mellem hænderne på systemets aktører, før de skaber effekt i virksomhederne.

En innovationsminister bør styre efter en simpel regel: Hvis en indsats ikke skaber konkret effekt på virksomhedernes produktivitet, omkostninger, udviklingstid eller CO₂-aftryk – så skal den ikke finansieres.

Virksomheder konkurrerer hver dag om at skabe værdi. Det offentlige innovationssystem bør gøre det samme – bare på effekt.

Innovation er ikke et lille ressortområde

"Jo mere innovativ du vil være, jo mere styring skal du have" – det ved alle, der har arbejdet målrettet med innovation, men skiftende regeringer har ikke leveret på dette, i stedet har vi fået en blød mellemvare med lidt bidrag fra digitaliseringsområdet, erhverv, forskning eller uddannelse.

I dag er ansvaret for spredt – og de mange uforløste reformer af systemet efterlader vores danske virksomheder uden tidssvarende rammer for innovation. Det, der kan fylde gryden op.

Det er på tide at samle ansvaret og sætte en ny retning.