Falck-topchef: Vi taler alt for lidt om Danmarks største økonomiske udfordring

Fra detailstyring til solide rammevilkår

I årtier har erhvervspolitikken været præget af et administrativt tungt og fragmenteret erhvervsfremmesystem. Med et årligt budget på over fire milliarder kroner fordeles midler gennem et komplekst net af puljer og initiativer.

Som tidligere formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har jeg på nært hold set, hvordan gode intentioner ofte drukner i bureaukrati. Processen er tidskrævende for både virksomheder og administration, og det er typisk de mest ressourcestærke ansøgere, der løber med støtten, ikke nødvendigvis de mest innovative.

I en global økonomi, hvor hastighed og agilitet er afgørende, er denne model utidssvarende.

Fokus må flyttes fra en detailstyring, hvor det offentlige forsøger at udvælge vindere, til at skabe generelle og forudsigelige rammevilkår, der gavner alle virksomheder.

Det tempo, dansk erhvervsliv skal flytte sig i, når vi skal omstille os til en AI-domineret verden, passer ikke ind i fortidens erhvervsfremme.

En langt bedre tilgang er at aktivere det offentlige marked som motor for privat innovation.

Jakob Riis
Næstformand, Dansk Erhverv, og administrerende direktør, Falck

En langt bedre tilgang er at aktivere det offentlige marked som motor for privat innovation.

Ser vi på store velfærdsområder som sygehuse og plejehjem, taler vi om en samlet årlig budgetramme på næsten 150 milliarder kroner. Alligevel er det en forsvindende lille del af driften, der varetages af private virksomheder. På sygehusene er andelen kun 1-2 procent, og for plejehjemmene ligger den på omkring 15 procent.

Dette repræsenterer et enormt potentiale for at skabe et stærkere hjemmemarked – og dermed grobund for innovation. Samme logik gælder for andre kritiske samfundsområder.

Forsvarets oprustning vil involvere massive investeringer i materiel, teknologi og kapacitet, hvor danske virksomheder med fordel kunne gives større opgaver. Det giver både økonomisk mening, men på den måde er vi også sammen om at løfte kritiske samfundsområder og bygger samtidig industriel kapacitet i Danmark.

Nedsæt selskabsskatten

Ud over et styrket marked er det mest veldokumenterede instrument til at styrke virksomhedernes investeringsevne selskabsskatten.

Erhvervslivets Tænketanks analyse viser, at en lavere selskabsskat er en af de mest effektive og selvfinansierende skattelettelser. Med en selvfinansieringsgrad på næsten 50 procent, primært drevet af øget investeringslyst og en større tilbøjelighed til at placere overskud i Danmark, er der tale om en direkte investering i fremtidig vækst.

Danmarks selskabsskat er med succes blevet mere end halveret fra de 50 procent i 1989 og ligger nu på 22 procent.

At skabe de bedste rammer for vores virksomheder er ikke en kortsigtet udgift, men en afgørende investering i den økonomi, som vores børn skal forvalte, når de en dag bliver fremtidens beslutningstagere.

Jakob Riis
Næstformand, Dansk Erhverv, og administrerende direktør, Falck

I samme periode er provenuet steget og andelen af BNP vokset fra 1,5 procent til 4 procent.

Men landene omkring os har gjort det samme, og i dag ligger Danmark over gennemsnittet for både EU og for de små- og mellemstore lande, vi normalt sammenligner os med.

Samtidig har vigtige konkurrentlande som Sverige besluttet at sænke deres selskabsskat yderligere. En dansk nedsættelse er derfor ikke kun et spørgsmål om at forbedre vilkårene, men også om at fastholde vores konkurrenceevne.

Ved at kombinere en lavere selskabsskat med en markant forenkling af det dyre erhvervsfremmesystem og et øget udbud af opgaver for den offentlige sektor, kan vi frigøre midler og skabe et fundament for den produktivitetsvækst, Danmark har så hårdt brug for.

At skabe de bedste rammer for vores virksomheder er ikke en kortsigtet udgift, men en afgørende investering i den økonomi, som vores børn skal forvalte, når de en dag bliver fremtidens beslutningstagere.

Det er den mest ansvarlige måde at sikre velstanden for de kommende generationer.