EL: Lad Mærsk, de store selskaber og forældede støtteordninger for landbruget betale

Det er en god idé at skære i erhvervsstøtten, og der er masser af steder at tage fat. Der er for eksempel flere støtteordninger i landbruget, der ikke længere giver mening, skriver Rune Lund.

DIS-ordningen, der er en statsstøtteordning til fordel for rederierne, kan ikke forsvares og bør fjernes, skriver Rune Lund (EL).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rune Lund

Fhv. MF (EL)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er et kæmpe svigt af SF og Radikale Venstre, at de to partier - sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne - leverer de afgørende mandater til aftalen i forhold til Danmark kan mere 1, der ødelægger dagpengesystemet for unge og nyudlærte, og som giver skattenedsættelser, der øger uligheden i Danmark.

Selvom det overordnet set er en dybt problematisk aftale, er der delelementer, der isoleret set trækker i den rigtige retning. Dette er blandt andet aftalen om at finde besparelser på 3,5 milliarder kroner på diverse erhvervsstøtteordninger, der tilsammen koster cirka 42 milliarder kroner om året.

Temadebat

Erhvervsstøtten skal skæres – men hvor?

Regeringen har sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne forpligtet sig til at skære i erhvervsstøtten og vil blandt andet bruge pengene til at finansiere permanentgørelsen af forsknings- og udviklingsfradraget og investeringer i den grønne omstilling.

Men erhvervsministeren vil over for Altinget ikke pege på, hvilke af de omkring 200 støtteordninger han ønsker at spare væk, før en endnu ikke nedsat ekspertgruppe kommer med anbefalinger til ministeren.

Altinget Erhverv spørger derfor i en ny temadebat erhvervsaktører og politikere, hvor sparekniven skal skære. Hvilke støtteordninger skal politikerne frede, og hvilke ordninger skal sløjfes?

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Marie Schønning Jensen på [email protected] eller Altingets debatredaktion på [email protected].

Absurde regler for landbruget

Landbruget har i dag en række støtteordninger, som der bør ryddes op i. Den såkaldte bondegårdsregel indebærer, at grundskyldsbetalingen for landbrugsjord er væsentligt lavere, end hvad en grundskyldsbetaling ud fra en vurdering af de faktiske handelspriser ville give.

En afskaffelse af denne absurde regel vil kunne give 900 millioner kroner i provenu.

Desuden bør den såkaldte stuehusregel også afskaffes. Denne regel indebærer, at stuehusgrunden på en landbrugsejendom, der er beboet af ejeren, værdiansættes som landbrugsjord, der jævnfør ovenstående værdiansættes efter bondegårdsreglen, hvilket indebærer en værdiansættelse betydeligt under markedsprisen.

Det betyder i praksis, at stuehusgrunde vurderes for lavt i forhold til fritliggende enfamiliehuse i landdistrikter. Provenu for denne afskaffelse er fuldt indfaset 385 millioner kroner.

Afskaf DIS-ordningen

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for rederierne, herunder Mærsk. Statsstøtten gives igennem en skattefri nettohyre til de søfolk, som omfattes af DIS-ordningen. Den sparede skat tilfalder således rederierne i form af en lavere lønudgift.

Kombinationen af sammensætningen og antallet af danske søfolk under DIS og den i forvejen grotesk lave beskatning af rederier i form af den såkaldte tonnageskat gør, at DIS-støtten ikke kan forsvares og derfor bør fjernes. Det vil give 860 millioner kroner.

Samtidig vil et opgør med tonnageskatteordningen, som er en slags vægtafgift, som rederierne betaler frem for almindelig selskabsskat, også kunne give et stort beløb til statskassen.

Der er masser af steder at tage fat. Det handler som sædvanlig kun om den nødvendige politiske vilje.
Rune Lund (EL)
Erhvervsordfører

Luk ned for multinationale selskabers skattefiduser

Enhedslistens holdning er, at det desuden også kan give mening at kigge nærmere på alt for lempelige skatteregler, der de facto fungerer som en form for erhvervsstøtte.

Det er i den sammenhæng oplagt at lukke ned for en række af de muligheder, som store multinationale selskaber har for at betale nul eller næsten nul kroner i skat år efter år. Det handler for eksempel om at begrænse muligheden for at placere kunstigt store lån i Danmark med dertilhørende rentefradrag, hvilket vil kunne give et provenu på 500 millioner kroner.

En begrænsning har det formål, at renteudgifter med tilhørende rentefradrag ikke skal kunne være kunstigt store sammenholdt med virksomhedens aktiviteter.

Ligeledes bør vi genindføre værnsregler, så underskud ikke kan fremføres og fratrækkes ift. skattebetalingen efter 10 år. I dag kan underskud fremføres uendeligt i selskabers skattepligtige indkomst, hvilket ikke er rimeligt.

Det er efter Enhedslistens opfattelse desuden ikke urimeligt at kræve, at de største virksomheder i højere grad selv bærer udgiften for underskud, der strækker sig ud over mere end 10 år.

En begrænsning på 10-års mulighed for at fremføre underskud vil udelukkende betyde, at de allerstørste selskaber kommer til at betale noget mere, mens små og mellemstore virksomheder som udgangspunkt ikke rammes. Forslaget vil kunne bidraget med 600 millioner kroner årligt.

Vi bør også sikre, at afskrivningsregler i forhold til immaterielle aktiver flugter bedre med de forslag, der diskuteres og har været diskuteret i EU i forhold til fælles regler for betaling af selskabsskat. Det vil kunne give 500 millioner kroner i varigt, årligt provenu.

Der er masser af steder at tage fat. Det handler som sædvanlig kun om den nødvendige politiske vilje.

Politik har aldrig været vigtigere