Enhedslisten i EU: Handelsaftalen med Trump tester Europas vilje til at sige fra

Per Clausen
MEP (EL), Europa-Parlamentet
Søren Bo Søndergaard
Fhv. folketingsmedlem (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
Hvad gør vi fra europæisk side, når verdens for tiden største bølle, Donald Trump, truer med bål, brand, toldsatser og mulig invasion af Grønland? Det spørgsmål er nu igen på menuen i EU.
For os er og var svaret, at vi skal stoppe med at fedte for Trump og i stedet sætte foden ned. En af de måder, vi konkret valgte at gøre det på, var at få sat pause for behandlingen af den – i øvrigt ekstremt ensidige – toldaftale, som Trump i sommer fik presset EU-Kommissionens konservative formand til at indgå.
7. januar lancerede vi et initiativ for at få det til at ske, og selv om ingen andre danskere dengang støttede det, endte det, efter endnu en omgang trusler fra Trump, med at blive til virkelighed. I hvert fald indtil videre.
4. februar skal ordførere fra EU-Parlamentets forskellige grupper nemlig stemme om, hvorvidt aftalen med Trump skal tilbage på skinnerne, eller om man skal fortsætte pausen og trække vejret.
Støvet har dårligt lagt sig fra den udenrigspolitiske krise, og Trump er fortsat dybt utilregnelig. Vi opfordrer alle danske MEP'ere til at lægge pres på deres grupper: Det er ikke rettidig omhu at belønne Trump nu og her.
Vi ramte et ømt punkt
Bliver det overhovedet bemærket at pause den slags, vil nogle måske spørge? Hertil er svaret ja.
Ikke alene trak forslaget overskrifter i internationale medier, men der er også kommet et klart bevis på, at det faktisk var et ømt punkt, vi ramte.
Så sent som 28. januar opfordrede den amerikanske EU-ambassadør EU-Parlamentet til at få aftalen godkendt. Samtidig begræd han endnu en gang, at EU overhovedet tør lovgive på teknologiområdet – i stedet for som i USA at give de amerikanske tech-giganter frit spil.
Men vi bør naturligvis ikke give os – ikke blot fordi aftalen med USA objektivt set er dårlig, men især fordi vi ikke bør belønne Trump for hans trusler og angreb.
Står det til os, bør aftalen ikke godkendes, så længe Trump fortsætter sine trusler – hvad enten de retter sig mod Grønland eller tager form af massive toldmure mod adskillige EU-lande. Desværre kan Trump-venlige kræfter i EU alligevel få held til at presse aftalen igennem inden længe.
Hvorfor er højrefløjen i EU så forhippede på at fedte for Trump frem for at sige fra?
Per Clausen (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Hhv. medlem af EU-Parlamentet og EU-ordfører
Højrefløjen presser på
Herhjemme har Dansk Folkeparti heldigvis stået relativt alene med sin Trump-flirten. Vi håber, at hans europæiske venner næste uge vil stemme mere kritisk, end det har været tilfældet hidtil. Men det er ikke kun Dansk Folkeparti, der giver anledning til bekymring.
Hvor vi i Danmark har vænnet os til at høre eksempelvis Konservatives Rasmus Jarlov være benhård i kritikken af både Trump og regeringens til tider alt for slappe linje over de amerikanske trusler, er billedet i EU et helt andet.
Knap havde Trump sat nogle af sine trusler på pause og erklæret, at han ganske vist ikke planlægger en invasion lige nu – men fortsat insisterer på at overtage Grønland – før nogle af hans trofaste venner i EU-Parlamentet slog til.
De, herunder EU-Parlamentets konservative formand, mener nu, at man skal godkende aftalen, næsten som om intet er hændt.
Derfor er der gået hårdknude i Parlamentets handelsudvalg, som efter interne slagsmål har udskudt beslutningen til onsdag 4. februar. Samtidig presser de europæiske konservative i den såkaldte EPP-gruppe på for at haste Trumps aftale igennem – et projekt, de får opbakning til fra flere af EU-Parlamentets højrefløjsgrupper.
Det rejser et interessant spørgsmål om, hvorfor højrefløjen i EU – tilsyneladende stik imod både logik – er så forhippede på at fedte for Trump frem for at sige fra?
Men også hvorvidt flere danske borgerlige partier, der måske siger én ting i Danmark, har venner og repræsentanter i Bruxelles, som i praksis arbejder for det stik modsatte?
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet



















