Debat

Axcelfuture foreslår helt ny tilgang til CO2-opgørelse: Danmark skal sætte mål for globale klimaforbedringer

Radikales målsætning om at reducere CO2-udslippet med 80 procent allerede i 2030 er ærværdigt, men også urealistisk. Det vil gavne klimaet langt mere, hvis vi begynder at opgøre CO2-regnskabet med et globalt perspektiv, skriver erhvervstænketanken Axcelfuture.

En ny klimatilgang efter 2030-målet kan og skal være langt mere ambitiøs, hvis Danmark skal være et foregangsland, mener erhvervstænketanken Axcelfuture.
En ny klimatilgang efter 2030-målet kan og skal være langt mere ambitiøs, hvis Danmark skal være et foregangsland, mener erhvervstænketanken Axcelfuture.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uden at kende de økonomiske konsekvenser, eller om det overhovedet er muligt, foreslog Radikale Venstre i sidste uge, at Danmark skærper klimamålsætningen fra en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 til hele 80 procent.

Og så skal vi være klimaneutrale allerede i 2040, endda 110 procent, i stedet for 2050. Ingen ved, hvad det koster, eller om det overhovedet er muligt.

Retningen er god nok, for i Danmark har vi store muligheder for at bidrage til den grønne omstilling, og Radikale Venstres forslag er bestemt ærværdigt.

Men desværre er det også urealistisk, i hvert fald hvis man fortsætter med at beregne nedgangen i CO2-udslippet efter den hidtidige metode. Vi foreslår en ny tilgang efter 2030, der i virkeligheden er mere ambitiøs.

Uden at kende de økonomiske konsekvenser, eller om det overhovedet er muligt, foreslog Radikale Venstre i sidste uge, at Danmark skærper klimamålsætningen

Finn Lauritzen og Lars Barfoed
Seniorrådgiver og senior fellow, Axcelfuture

Ikke en god målemetode
I Axcelfuture bakker vi op om 70 procent-målet, men det er desværre ikke en god måde at måle på, om vi trækker verdens klima i den rigtige retning.

Målet medtager for eksempel stort set ikke, hvis vi i Danmark reducerer vores forbrug af klimaskadelige varer gennem en mere grøn import. Og heller ikke, hvis vi producerer elektrofuels til skibe eller fly uden for landets grænser ved hjælp af strøm fra de kommende energiøer.

Målet medtager til gengæld, hvis vi presser en virksomhed til at flytte fra Danmark til for eksempel Polen og fortsætter med at købe virksomhedens produkter på fuldkommen samme måde som før – selv om det globale klima ikke har sparet et eneste gram CO2.

Og endelig tager 70 procent-målet ikke højde for den seneste og glædelige stramning af EU's klimamål gennem 'Fit for 55', som indebærer, at en langt større del af vores klimabelastning kommer under fælles kvoter.

Så hvis en dansk fabrik, der bruger en andel af de stadigt faldende fælles EU-kvoter, lukker, så overføres virksomhedens ubrugte kvote blot til andre virksomheder i EU.

I denne situation giver udflytning af en dansk virksomhed til et andet land lige så lidt mening, som hvis Region Nordjylland betalte Ålborg Portland for at flytte 100 kilometer mod syd til Region Midtjylland.

Men hvad er så løsningen, hvis vi vil gå foran klimamæssigt?

Løsningen ligger ikke i procentsatsen

Vi skal gøre to ting. For det første skal der sættes hårdt ind på at nå 70 procent-målet, som vitterligt hænger i en tynd tråd.

Vi skal i mål med landbrug, transport og indfangning af CO2, hvis det skal ske uden at eksportere klimaproblemerne eller skabe social slagside.

For det andet og endnu mere vigtigt skal vi sætte mål for, hvordan vi bidrager til globale klimaforbedringer. Det kan vi blandt andet gøre ved at omdanne strøm til brint og derefter videreforædle den til elektrofuels – især til skibe og fly, som i dag ikke indgår i 70-procentmålet.

Vi skal i mål med landbrug, transport og indfangning af CO2, hvis det skal ske uden at eksportere klimaproblemerne eller skabe social slagside

Finn Lauritzen og Lars Barfoed
Seniorrådgiver og senior fellow, Axcelfuture

Staten skal være med

Det vil gavne det globale klima langt mere end at gå fra 70 til 80 procent baseret på den hidtidige regnemetode, der fokuserer énsidigt på den indenlandske udledning.

Det vil være risikabelt og dyrt, men det kan i modsætning til det radikale forslag bidrage langt mere til at nedbringe den globale CO2-udledning og samtidig lægge grunden til et nyt dansk erhvervseventyr.

Nu afventer vi blot regeringens PtX-strategi. Vores bud er her, at der skal mindst en milliard ekstra på bordet hvert år frem mod 2030 for at gøre drømmen til en realitet.

Private investorer skal bidrage, men det kræver, at staten også er med.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

0:000:00